Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2X9
»Jeg forsikrer Dem, ingen Ytring fra Ursula har kunnet
lede mig til at fatte en saadan Formodning«.
»Ja, det vil ikke sige stort. Exempler paa det Slags
Forbindelse mangle ej. Men for Guds Skyld, tag De Dem med
Deres Klogskab af disse Mennesker. Se at faa det
nødvendige arrangeret Endnu kan jeg ikke tro andet, end at
Prestens Rejse har et hastigt Giftermaal til Hensigt«.
»Men De kjender ikke Tanning, gode Frue, naar De kan
tænke Dem dette; De kjender ikke hans Forhold til Ursula.
Intet Du, ingen fortrolig Spadseregang, intet —«
»Aa Snak, Frøken; brug bedre Deres kloge Øjne! Vil
De nu følge mit Raad, saa gaa strax hjem og giv Agt paa
Pigen. Et Blik vil nu være Dem nok. Indret Dem saa
derefter. Vi ville ikke tale et Ord mere om Sagen; men jeg
venter Dem ganske sikkert i Morgen; og da taler De af en
anden Tone«. Den gamle Frue var stødt, men rakte dog
Juliane godmodig Haanden, da denne rejste sig og med en
Blanding af Urolighed og Mistillid tog Afsked.
Langsomt skred Juliane ned igjennem Gaden. Hun
gjennemgik i Tankerne Tannings Opførsel i den hele Tid, i
hvilken hun daglig havde omgaaets ham og seet ham" omgaaes
Ursula. »Ja, havde Talen været om min letsindige Kristian!«
Der slog Lynet ned! »Skulde det være muligt! — Ja det er
muligt, det er sandsynligt!« Og nu aabnede Erindringen
andre Situationer for den stakkels Pige. Nu saa hun meget i
et nyt Lys. Nu kom Margretes Snak hende vejvisende til
Hjelp. Da fik hendes Fødder Vinger. Ikke at hun, som
Rygtet vilde, for grædende og forvirret afsted; men i en
udsædvanlig indvortes og udvortes Bevægelse ilede hun rigtignok til
Hjemmet og opsøgte Ursula i Haven. Indhyllet som for
Høstluften og med et Kindklæde om det noget afblegede Ansigt
traadte denne hende med paatagen Raskhed i Møde. Fru
Solding havde Ret; nu var et Blik tilstrækkeligt. Juliane
havde ikke Rolighed nok til at give sin Tale nogen
Indledning. Med Bestemthed erklærede hun sig for den pludselig
blegnende Kusine. Men snart afvæbnedes hendes Harme.
Hun saa kun den Ulykkelige, ikke den Skyldige; hun tænkte
kun paa at hjelpe, ikke paa at straffe. Denne Mildhed
smeltede Aasilles haarde Sind. Hun kastede sig hulkende i
Julianes Arme og bad om Tilgivelse. Paa Julianes Opfordring
gik de ind i Lysthuset for uforstyrrede at overlægge, hvad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
