Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
meget for de enkelte Forklaringspunkter, som deri indeholdes,
da disse paa nogen Maade kunde undværes eller dog med
et Par Ord meddeles; men mere, fordi Brevet viser, med
hvilken Forstand og Orden, hun forstod at udvikle sine
Tanker, naar det var hende om at gjøre, og i hvilken Grad
hendes Lidenskab havde forhøjet et i det daglige Liv ikke
udmærket Talents Ytringer. At dette Brev for Resten var i
egentlig Forstand udarbejdet, ser man let.
»Min ædle, højst agtede Kusine! Med denne Overskrift
maa jeg begynde et Brev, ved hvis Læsning din
Sjælsstem-ning ej vilde harmonere med en ømmere, hvori mit Hjerte
dog just nu var saa villigt til at udgyde sig. Hos Dig,
Juliane, var stedse Fornuften herskende over Følelsen, og uagtet
mine Følelser nu mere end nogensinde storme, vil jeg dog
bekjæmpe dem med al den Kraft, jeg besidder, og alene
henvende mig til Fornuften.
Omstændigheder, som det var uhensigtsmæssigt her at
fremkalde i Erindringen, have bragt en udvortes Forbindelse
tilveje imellem Dig og Løjtnant Loft, imellem mig og Pastor
Tanning. Hvor vidt en indvortes Forening dermed var forbunden
overlader jeg til din egen Bedømmelse at afgjøre. En saadan
Forening maa fremkomme af sand Agtelse og inderlig
Kjærlighed. Men kan Agtelse bestaa med Utilfredshed med en
Andens Tænkemaade, kan Kjærlighed være, uden Længsel
efter at tilegne sig en Andens hele Jeg, uden at ville saa at
sige bytte Person med en Anden, ejes og eje? Disse
Spørgsmaal ere jo ikke hentede af min egen ringe Uvidenhed; de
ere Sandheder, indklædte i et Spørgsmaal. Hvorledes
dømmer Du altsaa om vore Forbindelser? De ere, eller rettere
de vare unegtelig, som forhen sagt, udvortes. Og disse
Baand skulde vi lade Kirken og en selvvalgt Nødvendighed
gjøre uopløselige? Hvad andet end Utilfredshed have de
endnu løst omkastede Baand frembragt? hvad andet end Anger
skulde de udpresse af vore Hjerter i Dagenes Løb?
Det manglede mig ikke paa Vilje, men vel paa Mod til
at sige Eder dette for længe siden. Maaske er det gaaet Eder
Andre ligeledes. Men det er vist, at Konveniensen ikke blot
behersker vore fremmede Verdensforholde; den hersker imellem
Mand og Kvinde, Fader og Søn, Søster og Broder.
Et Lyn, mægtigere end Menneskets svage Afledere, slog
denne Konveniensens Bariere ned imellem Loft og mig. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
