Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
der plejer at karakterisere Vejen mellem Ejdsvold og
Christiania i de vaade Høstmaaneder. Til den Jammer at ælte
igjennem den ensformigt plaskende Søle kom endnu, at Rengnskur
afløste Regnskur, at Gjestgiveren paa Trøgstad var grov, —
at jeg ikke kunde faa drikkeligt Vand paa Mo, at jeg maatte
vente paa Skrimstad i tre Timer efter Skyds og imidlertid
holde til i en Svinesti af en Stue hos en fuld So af en
Kjær-ling, — at jeg flk en lam Hest og en døv Skydskarl paa
Grorud, og tilsidst, at der var ildløst i en Rønne i
Lakkegaden, da jeg kom forbi, hvorved jeg nær slet ikke var
kommen forbi.
Salig Thoms var en meget brav Mand og havde sørget
ret vel for de Rejsendes Bekvemmeligheder. Imidlertid
plejede jeg dog altid, skjønt jeg dog rigtig ikke er vanskelig, at
have Adskilligt at udsætte paa Adskilligt, naar jeg logerede hos
ham. Men denne Gang, da jeg i min højst ubehagelige
Situation og efter den saa fatale Rejse mere end nogensinde trængte
til at have det godt og bekvemt og hyggeligt, var Alting
for-kjert. Værelserne nedenunder vare allesammen tagne i Beslag,
og uagtet jeg forsikrede, at jeg ingen Døgnflue var, men
agtede at opholde mig mindst en Maaned, flk jeg dog ikke
Monsieur David til at skaffe mig et Værelse i Stue-Etagen;
Thoms var ikke hjemme, og jeg maatte hinke op ved to
Menneskers Hjelp i et Kammer, som rigtignok havde en pen
Udsigt, en god Sofa, et lyst Betræk og pyntelige Gardiner,
men som dog — var et Overværelse. Det varede ikke saa
længe, som til min første Pibe var udrøgt, endnu mindre saa
længe, indtil Hr. Doktoren opfyldte min indstændige
Begjæring at komme saa snart muligt, førend jeg fandt to grundige
Aarsager til at klage over mit Logis. Min Sofa, hvori jeg
desværre havde maattet tage Plads efter Længden, fulgte den
ene Væg fra Vinduet til Kakkelovnen, og umiddelbart
indenfor Væggen befandt sig en tysk Portrætmaler, som havde den
forbandede, ubehøvlede Maner at fløjte med Munden, og hvis
Støvler havde den endnu mere zu verabscheuende Natur at
knirke, hver Gang de bare sin musikalske Herre hen over
Gulvet. Mine medlidende Venner ville formodentlig tro, at
de have erfaret begge Aarsagerne til min Klage. Ak nej!
jeg var taalmodig nok til at regne disse to Onder sammen,
som henhørende til, hvad jeg havde at klage over paa den
ene Side. Paa den anden Side — Men jeg vil afbryde.
M. Hansens Noveller. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
