Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
venligt Blik, »hvorledes min Fader befinder sig; jeg kan høre>
at De kjender ham«.
»Ja, se de’ var de’; Du er en grumme rar Pi’e,
Tomine-Nu ka’ jeg sku hitte Re’e i’et. De er maaske Bogholder
Plöck?«
Tomine rystede paa Hovedet, imedens jeg benegtede.
Desværre kunde jeg kun saare ufuldstændig tilfredsstille den
smukke Tomines levende Ønske at vide, hvorledes den gamle
Fader havde det. Jeg havde ikke uden paa Gjennemrejse
været i Christiania siden mit lange Ophold hos Thoms, og i
den Grad havde Agentens Erindring ikke grebet mig, at jeg
skulde fraværende have erkyndiget mig om ham. Det faldt
imidlertid Krigsassessoren ind at gjengjelde min
Opmærksomhed, og han fik paa en Gang travlt med at hente Madvarer
ind fra Slæderne.
»Undskyld mig, min Herre«, sagde Jomfru Løchting med
ængstelig Hastverk, idet han traadte ud; »De er mig fremmed;
jeg har ikke engang den Ære at kjende Dem af Navn. Men
da det er mig overmaade vigtigt at vide —«
Assessoren vimsede ind med Gaasebryst og Skinke i
fedtet og forkrøllet Papir. »Vil De nu barestens bie en lille
Kenne, saa skal det være goert altsammell« Vips var han
ude. Tomine var saa klog ej at spilde Tiden med at
gjentage Indledningen og vedblev — »om det er sandt, at min
Fader har optaget til Handelskompagnon — en Søn af — af
sin Bogholder?« Jeg kunde neppe faa mit intetsigende Svar
anbragt, førend Kavaleren var inde, denne Gang med
Tvebakker og Brød i de af Vanterne smudsige Hænder og med
et lidet Flaskefoder under Armen.
»Nu skal vi arrangere os! Ser der er jo Melken, søde
Tomine! Befaler De en Anisette eller Parfaite amour, eller
maaske en lille Kaneel ?« Vær saa god i« Vi toge til de smaa
forgyldte Glasse.
»Vi skulde udvexle Navne; men da De er i Besiddelse
af mit, kan jeg forlange Deres uden Gjengjeld«.
Efter at have opfyldt den unge Herres billige Begjæring,
og vi havde nydt lidt af Goutéen, kom min Hest, de to
Rejsendes vare forlængst forspændte, og der blev pakket ind.
Tomine fik atter stukket til mig et Par Ord og lovede at
fortsætte paa næste Skifte. Thi at vi skulle følges ad til
Christiania, havde jeg allerede fortalt. Den venlige Pige havde ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
