- Project Runeberg -  Noveller; i udvalg /
265

(1882) [MARC] Author: Maurits Christopher Hansen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

265

langt mere. Er man kun tilfreds, da vanke Buk og Lovtaler
og Forsikringer; er man utilfreds, da frempines en
Kompliment, og den alt for længe undertrykte Snaksomhed gjør sin
Ret gjeldende med fornyet Styrke. Dersom Tilhøreren
derimod gribes af Fortællingens Nyhed og Mærkelighed, bliver
Taushed den naturlige Tribut. Dette følte Bastrup ikke uden
Tilfredsstillelse, da han havde endt sit med livlig Stemme
vedligeholdte Foredrag, og uden at se sig om til de i sig selv
sluttede Omgivelser tømte han i et langt Drag det fremrakte
Punscheglas.

Efter en liden Tids Forløb, i hvilken Herrerne havde
forsynet sig med Mellemmaden og Damerne med Madame
Werners Bonbons fra Markedspladsen, begyngte Prokurator
Steimann efter nogle lette Bevægelser med Fingrene under
Næsen. »Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige om dette Maleri
og dets saare sandsynlige Sammenhæng med din mærkværdige
Anekdote, kjære Bastrup! Dersom Du ikke med saa stor
Sandsynlighed havde godtgjort, at det betegner den salige
Agent, sit illi terra levis l saa vilde jeg svoret paa, at det
stod i Forbindelse med et ganske andet Eventyr«.

Man betragtede ham med et nysgjerrigt Blik, og
Auditøren rykkede Hovedet tilbage, idet han med et eget listigt
og næsten forlegent Smil fixerede sin Ven.

»Jeg har nemlig for ikke ret længe siden erfaret en liden
Historie, som har tildraget sig i Nærheden af Christiania«, tog
Steimann Ordet; »og at jeg ikke sidder her og støber
Klokker, skal jeg let bevise, dersom Isack maa springe hjem i mit
Logis og hente et Hefte, som ligger paa min Pult«. Imedens
Tjeneren paa Værtens Befaling gjorde Vejen kort, fortalte
Steimann, at han ved en Hændelse var bleven indviet i en
Familiegeschichte, som havde forekommet ham at fortjene
Opbevarelse. Han havde derfor havt isinde at meddele
Publikum samme i en fri Behandling og vilde nu med
Selskabets Tilladelse gjøre den første Brug af sit Manuskript, da
han formodede, at det vilde give Anledning til en ny
Gisning over hint Pastelmaleris egentlige Betydning.
Manuskriptet var der, Steimann viskede sine Brilleglas af og trak
Lysene til sig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 07:28:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/hmnoveller/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free