Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
den an, trak han Hesten over og styrtede med den. Man
kom ham øjeblikkelig til Hjelp; men den stakkels Græsrytter
laa udstrakt paa Vejen og pegede med et af Smerte fortrukket
Ansigt paa sin højre Arm, som var brukket. Presten ilede
til, og Blount blev omhyggelig baaren ind i Prestegaarden.
Heldig midt i sit Uheld, fandt han i sin Vært en Mand, der
var det engelske Sprog mægtig, og der plejede at modtage
Udlændinger, især Engelskmænd, i Huset for at undervise
dem i det Norske. Norges berømmeligste Kirurg blev
øjeblikkelig hentet, og denne fortalte med sin sædvanlige Tørhed,
at den unge Mand maatte finde sig i at lære Norsk og
Taal-modighed paa Prestegaarden i 6 Uger. Efter paa denne
Maade at have fulgt den unge Charles i Prestens Gjesteseng,
kunne vi opsøge Julietta paa hendes Vandring til Aggers
Prestegaard, hvor hun skulde prøves og antages til
Konfir-mationsundervisning, hvilken fandt Sted nogen Tid efter Blounts
uheldige Promenade.
Julietta havde sjelden forladt det ensomme Hjem og aldrig
uden i sin Moders Følge. Hun havde ikke en eneste
Om-gangsveninde, og vidste netop Vejen til Prestegaarden. Intet
Under derfor, at hun gik afsondret fra den lystige Hob unge
Piger, hvis Vej og Erinde ogsaa var hendes. Imedens de
Øvrige gave sig god Tid og vel endog tillode sig en og
anden Bemærkning over det Fremmede i Skipperdatterens
Udvortes, skyndte hun sig som en flygtig Gazelle forbi dem
og ankom aandeløs til Prestegaarden, hvor Presten,
beskjæftiget i Gaarden med sine Høns og Duer, ved et Nik hilste
hende og pegede paa Døren til Forsamlingsværelset. Med en
ængstelig Følelse af sin forladte Tilstand stod Pigen alene i
den store Studerestue De lange, tomme Bænke stode ved
Væggene foran Bogreolerne. I Baggrunden var det
grønbetrukne Bord, bag hvilket Prestens stoppede Lænestol. Den
tause Lærdom fra de mange Bøger, Sokrateshovedet og et
Gallsk Gibshoved, det store Globepar og de udstoppede Fugle
beskjæftigede hendes Opmærksomhed. Endelig faldt Pigens
Øjne paa det ovale Spejl, som hang paa Væggen bag Prestens
Stol. Instinktmæssig opsøgte hun deri sit Billede og vilde
rette paa sit Tørklæde, da hun med Et blev overrasket ved Synet
af et Ansigt, som med et nysgjerrigt Smil fæstede sit Blik lige
paa hende. Hun slog forskrækket Øjet imod Jorden. Men
da hun igjen imod sin Vilje maatte se hen til Spejlet, mødte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>