Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
279
læber til det straalende Bæger. En ny Overraskelse bragte
hende til at springe op fra Sofaen Thi se! en ubeskrivelig
dejlig Melodi begyndte at gjennembæve Salen. Det var en
smeltende Adagio. Julietta kjendte den; hun spillede og sang
den ofte. Men saaledes lød ingen Guitarre, ingen Harpe!
Om disse Toner svingede sig fra Glasklokke eller Staalfjedre,
kunne vi ikke afgjøre; men vist er det, at de hensatte den
overvældede Pige i en Henrykkelse, som hverken lod Rum
til Frygt eller Overvejelse. Hun hævede sine Arme, som om
hun vilde flyve bort i den himmelske Toneæter; og nu
tvivlede hun ej længere paa, at et fortryllet Slots Behersker havde
optaget hende. Musiken holdt inde, og en underlig Raslen
bragte hende til at betragte et ligeoverfor anbragt Silkegardin,
der langsomt, ligesom ved usynlige Hænder, rullede sig op
over et stort ovalt Spejl. Og hvad viste sig vel i Spejlet?
Hvad uden det aldrig glemte Skue af et Ansigt, som med et
nysgjerrigt Smil fæstede sit Blik lige paa hende. Et Par
talende, blaa Øjne, hvis Lige hun kun en Gang havde seet,
smilede hende imøde fra et ungdommelig skjønt, blussende
Ansigt. En rig, lys Lokkefylde faldt ned paa en snehvid
Haand, og om den blottede Hals og Skulder bøjede sig et
fint foldet Linned. Betagen af jomfruelig Forlegenhed og dog
af ubeskrivelig Henrykkelse, sænkede Julietta sit rødmende
Ansigt for atter at hæve det trukken ivejret ved den
usynlige Magt. Endelig, som naar Jernet og Magneten mødes,
blev hendes Blik fastheftet paa Skikkelsen, som uden Ophør
havde fixeret hende. Den Ubekj endtes Tryllesmil fremkaldte
ogsaa Smilet om Juliettas Mund, og uden at vide, hvad hun
gjorde, gjentagende uvilkaarlig en ofte drømt Handling,
gjengav hun et Nik og tilsidst endog en Fingerbevægelse imod
Læberne.
Da aabnedes Døren og en fantastisk klædt Yngling
styrtede ind og kastede sig, paa gammelfransk Riddervis, for
Juliettas Fødder.
»Tilgivelse, min dejlige Julietta! Tilgivelse er Alt, hvad
jeg beder Dig om! For endnu engang at være lykkelig, for
endnu engang at glemme min Skjæbne i den saligste Nydelse
af din uendelige Elskværdighed har jeg vovet at indskrænke
din Frihed«.
»Min Herre!« sagde den af saa mange Overraskelser
betagne Pige, og forgjeves stræbte hun at føje en passende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
