Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284
Du lærer aldrig at sige Din Mening, hvis Du ellers har nogen,
uden at fornærme. Men tror De ikke denne Diamant er
ægte, Hr. Flaatten? Jeg har seet nok af Dem i mit
Fædreland; Diamanter af det klareste Vand og Diamanter af den
skjønneste Vin«.
»Saavidt jeg skjønner, er denne en Vindiamant, hjerte
Madame«, erklærede Jeremias med en sirlig Haandbevægelse.
Julietta var saa stille og alvorlig, at hun paadrog sig sin
kjærlige Elskers sentimentale Bebrejdelser, hvilke imidlertid
syntes at være af liden Virkning. Hun havde Hovedpine og
afkortede Aftenen ved at ytre, at hun ønskede at gaa til Hvile.
Da Julietta havde overladt sig til sine ensomme
Betragtninger, gjorde hun sig bitre Bebrejdelser over sin uforsigtige
Fortrolighed til den fremmede unge Mand, med hvem ethvert
hemmelighedsfuldt Forhold var lige saa upassende og utilladeligt,
som det var yderst farligt for hendes gode Navn. Hun
indslumrede med det fornuftige Forsæt, at sky enhver Lejlighed til
Sammentræf med ham. De travle Forberedelser til
Julehøjtiden, som formedelst Flaattens daglige Nærværelse skulde
tages paa en mere splendid Maade end sædvanlig, adspredte
hende velgjørende. Desto kjedsommeligere fandt hun de
indtrædende Festdage. Fra Morgen til Aften blev hun underholdt
af den højst indskrænkede og naragtige Kjæreste, som enten
plagede hende med at synge sine gamle forslidte Arier eller
med at slæbe hende til Byen til den gamle Moder. Den
Beroligelse, hun fandt i, at Blount slet ikke lod sig se, blandede
sig imod hendes Vilje med en krænket Kvindefølelse af at
have været en passager Gjenstand for den fornemme Herres
forelskede Lune.
Søndagen imellem Jul og Nytaar var Juliettas Fødselsdag.
Flaatten havde besluttet at fejre den ret højtidelig, og Intet
kunde komme ham velkomnere, end en offentlig Koncert, som
samme Dag blev givet af en rejsende Virtuos med Assistance
af Liebhabere. Ud paa Formiddagen indfandt den vimse
Elsker sig i sin bedste Puds og sang med en Buket i den ene
Haand og et Par hvide Handsker i den anden disse erotiske
Strofer:
»Ved dissse Blomster Du fornøje
O Alleryndigste, dit Øje I
De ligne Dig, de søde smaa,
Saa gule, grønne og saa blaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
