Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3°5
to eller tre Børn, og Andreas blev en Art Mellemvæsen
imellem Legekammerat og Tjener hos disse. I denne dobbelte
Skikkelse gjorde han paa det Oberstløjtnanten tilhørende
Li-Jorde det første Bekjendtskab med Henriette og hendes
Legesøster Kathrine, hvis Forhold til Frøkenen omtrent kunde
sammenlignes med hans Forhold til Prestebørnene. Den lille
Kreds af fremvoxende unge Mennesker nød i større eller mindre
Fylde Fordelene af en utvungen Omgang, saaledes som den
kun, og det ikke altid, findes paa Landet. Netop begyndte
Kredsens indre Forholde at lide den Forandring, som Alderen
uvægerlig medbringer, da en ydre Omvexling aldeles opløste
den. Presten flyttede med sin Familie, altsaa ogsaa med
Andreas, til et andet Kald i en Stiftsstad. Ingen af de unge
Mennesker var ligegyldige ved Adskillelsen; dog gik den vel
de to underordnede Personer, Kathrine og Andreas, nærmest.
Hos disse havde lige Skjæbne, maaske ogsaa Lighed i Karak
ter, frembragt en stille, fortrolig Hengivenhed, som g ør Hjertet
saa vel i enhver Alder og i enhver Stilling, men neppe i nogen
anden i større Grad end i disse to Menneskers Forholde, hver
til Sine. Den, der var tilfreds med Adskillelsen, var derimod
Oberstløjtnanten, som i den senere Tid med betænkelige Blikke
havde seet paa og ikke uden Knur havde tilladt at fortsættes
den gamle Fortrolighed, ihvorvel meget, indtil Valget af
Pronominal-Betegnelser, var forandret i det sidste Aars Tid.
Under Erindringer fra de henrundne Dage og under et
og andet Henblik paa de nærværende sad Henriette ved sit
Vindu med Sytøjet foran sig. Det før omtalte Li-Jorde kunde
ikke sees fra Vinduet, men vel en Grind, som aabnede Vejen
til Jordet. Og ved denne Grind stod, da Henriette just kastede
Øjet derhen, Andreas Bolten, lænende sig paa begge Arme
og med Ryggen imod hende. »Vore Tanker have mødt
hinanden; det er jeg da vis paa nu. Og just derfor vil det
koste mig mere Overvindelse at tale med ham i Dag end
igaar«.
Henriette, som ingen Grund havde til at betvivle, at
Bolten befandt sig paa Vejen til Gaarden, ringede for at give
Ordre til Stafetten, der skulde indbyde Prestens, og traadte
hen for Spejlet. Endnu altid blev Mennesket staaende;
endelig vendte han sig dog, trykkede Tørklædet et Par Gange for
Ansigtet og skyndte sig imod Huset.
»God Morgen, Hr. Bolten 1 Jeg har saamænd ventet Dem
M. Hansens Noveller. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
