Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Ansigtet, Øjnene sænkede de fine Laag, som for at afbryde
Lynet, og med passende Ord, kun i en lidt skjælvende Tone
beklagede hun den skete Ulykke og forestillede Pigen, hvilken
uerstattelig Skede hendes Uforsigtighed havde foraarsaget.
Visselig havde Henriette ikke overdrevet den Virkning, Tabet af
Vasen vilde gjøre paa Oberstløjtnanten. Han blev ude af sig
selv, og Pigen maatte ikke vise sig for hans Øje. Endnu
efter flere Dages Forløb gaar det i ham, naar hans Blik falder
paa det Sted over Skatolskabet, hvorpaa Vasen stod. Dog,
det er ikke om ham, jeg vil skrive for Øjeblikket. Den anden
Gang, jeg har seet Henriette forvandlet fra indtagende til
fryg–telig, var igaar Aftes, og de dermed forbundne
Omstændigheder, synes jeg, høre hjemme i min paa Mærkværdigheder
kun altfor fattige Dagbog.
Paa Hedebrandts Gaard er tæt ved Landevejen et Jorde,
som i sin Tid var Theater for en glad Børnefloks
Aftenmorskab; og da baade Frøken Henriette og jeg have hørt til
denne Flok, gjøre vi gjerne en Spadseretur hen over Sletten,
sætte os paa en liden Høj, hvor der er anbragt en Bænk
under et Par gamle Hasler, som danne en Smule Lund, og
— snakke om Smaating fra Smaabørnetiden eller tænke i det
mindste paa den, medens vi lytte efter Fuglenes Sang,
Kildens Rislen og de fjerne Bjelder fra den lige over for liggende
Havneli. Igaar Aftes kom jeg hjemmefra og vilde som
sædvanligt besøge Hedebrandts. Men da jeg naaede Grinden,
som fører fra Vejen og ud til det omtalte Jorde, skimtede jeg
en Damekjole indenfor og tog ikke i Betænkning at gaa ind.
Det var ikke en, men to Damer, nemlig Frøken Hedebrandt
og en ung, ubetydelig Pige fra en Nabogaard, Lydia Monsen.
Lydia. Naa, det maa jeg sige, De ved at finde
Jomfruerne i det Grønne. Nu snakkede just Henriette om, at
dersom De kom, saa fandt De ingen hjemme.
Henriette. Min Fader er rejst ud i Dag. Men jeg
havde givet Pigen Besked til Dem, hvis vi havde den
Fornøjelse —
Lydia. Som vi nu netop har, Henriette. Men nu maa
De være morsom Bolten; for jeg ved De kan være
forskrækkelig morsom; det siger Henriette.
Henriette (rødmende fortrydelig). Det har jeg ved Gud
ikke sagt, Lydia.
Lydia. Naa, saa sagde Du interessant da; ja saa ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
