Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
Skrænt. — Uden at besvare Vagtmesterens næsvise
Spørgsmaal om Jomfru Monsen, ilede jeg altsaa afsted for at se,
hvorledes det stod til paa Gaarden.
Ganske rolig kom Henriette mig i Møde Arm i Arm
med Veninden.
»Fy hvor det er ærgerligt«, sagde hun, »at jeg aldrig
kan vænne mig af med at tage det første Indtryk saa heftig!
Men, som jeg hører af Lydias Beskrivelse, har min Anelse
dog været rigtig. Der er noget underlig bisart i den Mands
Stemme, og da hans besynderlige Gave til at efterligne, jeg
ved ikke hvilke, Blæseinstrumenter tillige randt mig i Hu, saa
greb Forskrækkelsen mig«.
»Men for det første, kjære Frøken, maa jeg bede Dem
lade os gaa ind i Stuerne, for han kommer vel snart hinkende
bag efter; siden maa De fortælle os, hvorledes det forholder
sig med den samme stygge Vagtmester, hvem jeg endnu ret
godt mindes fra hine Dage af«.
»Ja, lad os gaa ind«.
Saa snart vi vare inde, forlod Henriette Stuen for at give
de fornødne Befalinger i Henseende til Vagtmesterens
Modtagelse og Behandling. Jomfru Monsen forsikrede, at det
stygge Menneske havde sat hendes Blod i en saadan Varme,
saa hun bare ønskede at have ham at se paa om Vinteren,
naar hun frøs i Kirken.
Jeg var ikke i Humør til at spase med Lydia. At denne
Person havde gjort et ubehageligt Indtryk paa Henriette, kunde
jo have mange Aarsager, hvoraf hendes Faders Uvilje imod
Mennesket kunde være tilstrækkelig nok. Men det var den
underlige, uskjønne Maade, hvorpaa dette Indtryk havde ytret
sig, der gjorde mig og endnu gjør mig ondt. Hvad kommer
det mig ved? kunde jeg sige, kan jeg, bør jeg sige. Snart, vil
jeg haabe, kommer nu min gode Onkel sig; og da skynder jeg
mig fra denne Egn, som vistnok paa den ene Side begynder
at blive mig interessant igjen, men som jeg dog nok har
god Grund til at ønske ombyttet med en anden. Men var
jeg ikke en alt for slem Egoist, om jeg blev ligegyldig
for Alt, hvad jeg ikke netop tænker at slutte til min egen
Tilværelse?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
