Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
om at komme, nu, da De synes at have trukket Dem fra
os; men—«
Jeg forsikrede Henriette om, at jeg ikke havde hørt nævne
Oberstløjtnantens Sygdom, men at en Del Skriveri havde holdt
mig hjemme, og føjede til, hvad ikke Høflighed alene, men
Erkjendtlighed og Velvilje tilsagde mig.
»Gjerne tror jeg Dem, min Ven«, svarede Frøken
Hedebrandt med et venligt Alvor. »Ak, De ved ikke, hvor let
den Ulykkelige gribes af Mistro«.
»Ulykkelige?« udbrød jeg i en lidt bebrejdende Tone.
»Kan Deres Faders Sygdom, selv om den var farligere, end
De selv tror, give Dem den sørgelige Ret at dele Prædikat
med de Tusinder, som misunde Dem den ringeste af Deres
Fordele?«
Henriette saa ned for sig. »Ulykken, Hr. Bolten, er ikke
noget Udvortes, som kan taxeres, som den Brandlidtes Skade.
Den er en Følelse. Men naar De saaledes venlig overtaler
mig til at tro, at jeg ikke falder Dem til Besvær, saa vil jeg
rigtignok, om det ogsaa er at gaa Delikatessens Grænser nær,
tilstaa Dem, at jeg behøvede Deres Nærværelse i Dag for
ikke at fortvivle, og at det ikke vil gaa mig bedre i Morgen
end i Dag, hvis De ikke vil tage noget ogsaa af denne Dags
Byrde fra mig«.
Medlidenhed og Velvilje bragte mit Bryst til at banke,
og jeg greb med en Dristighed, som jeg aldrig før har været
i Besiddelse af, begge Henriettes Hænder og drog dem imod
mit Bryst. — Vi gik nogle Gange op og ned i Haven, og
Henriette blev muntrere. Mig slog Hjertet stedse ængsteligere.
Jeg syntes, det var umuligt andet, end at Henriette læste de
Tanker, der beskjeftigede mig; og Forestillingen derom gjorde
mig forvirret, uden derfor at rive mig løs fra dem. De gik
vistnok ud paa, at jeg kun behøvede et Ord for at binde min
Skjæbne til Henriette Hedebrandts, men at jeg spillede et
farligt Spil med min egen Fremtid ved at forbinde mig med
hende. Det forekom mig da, som om om min Overvejelse
maatte være en Art af Fornærmelse mod Henriette, der
virkelig paa en Maade stod der som en Varesort, der bliver
vraget eller dog nøje skruteret. Under disse Omstændigheder
var det mig overmaade kjært, at der kom et Damebesøg, som
snart gjorde Samtalen almindelig.
Hen imod Aftenstid kom der et Bud fra den Syge, hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
