Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
338
Hedebrandts Side, og den behøvede da ikke heller at skjules.
Han svarede kjekt og gjorde sine Udsigter ingenlunde
mørkere, end de vare. Virkelig havde den gamle Onkel foreslaaet
ham at blive personel Kapellan, og det var altid en Begyndelse.
Dragonen blev stedse smidigere og gav nu ogsaa efter for
Boltens Forestillinger, hvad Besøg angik til den gamle Malene.
Nødigere gik han ind paa Forvisningen til Bergen. Dog lod
han sig tilsidst sige og rystede Boltens Haand med det Løfte, at
han skulde komme igjen til det unge Herskabs Bryllupsdag
og udbede sig en Dans med Bruden, om han saa skulde gaa
Glip af de sidste Maaneder af sine Lommepenge. »For saa
ganske snart, kan jeg vel tænke, vil Brylluppet ikke blive.
Ja, ja! Det jeg lover, det jeg holder. Men nu bør jeg ikke
opholde Dem fra Kjæresten. Hils hende og formeld min
underdanige Respekt til Hr. Oberstløjtnant von Hedebrandt«.
Med rappe Skridt ilede Kandidaten fra den ubehagelige,
ryde og dertil, som det lod, falske og tvetungede Invalid.
»Hvortil disse Omstændigheder, Hr. Kandidat?« sagde
Oberstløjtnanten med et solent Buk, da Bolten ikke uden
Stammen havde, næst efter Aflæggelse af Regnskab for den
ham overdragne Kommission, fremført sit Hjertes-Anliggende.
»Hvortil disse Omstændigheder? Naar en retskaffen Mand
forlanger en Piges Haand, da viser han hende den største
Agtelse, der kan vises en Kvinde af en Mand, idet han efter sin
subjektive Dom stiller hende over alle andre. Modtager hun
ikke hans Tilbud, da bør han ikke anse sig fornærmet
derved. Hun hverken kan hæve eller nedsætte hans Værd ved
sit Svar«.
Bolten blev yderlig forlegen ved dette Svar. Han havde
troet at burde følge Henriettes Vink, idet han slet ikke
anbragte sin Anmodning som et Ønske om Bekræftelse paa et
forhen af Datteren givet Løfte; og nu syntes Hedebrandt at
have overtaget ogsaa hendes Rolle i Komedien og det, efter
Udtrykket at dømme, som den, der under den artigste Form
af Verden drejede Sivene til en Kurv.
»De synes at opfordre mig til at tale videre, Hr. Bolten.
Jeg vil da sige Dem, at jeg, uagtet De ikke har ytret Dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>