Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
Oberstløjtnantens Gjetergut mig med en Seddel fra Henriette,
hvori hun fortalte, at jeg ikke vilde treffe nogen hjemme om
Eftermiddagen. Netop denne Efterretning bestemte mig til
at gaa derover, da jeg længe havde havt i Sinde at overraske
Henriette med en Udsigt fra hendes Vinduer, som hun slet
ikke drømte om, og som lod sig frembringe ved Rydningen
af et lidet Krat. Nær var jeg kommen for tidlig; thi netop
som jeg vilde træde ud paa Landevejen, rullede Hedebrandts
Faeton forbi med Fader og Datter. De saa mig ikke, og jeg
satte muntert over Gjerdet. Neppe var jeg kommen til
Gaarden, førend jeg i Forening med et Par Husmænd gav mig
til at arbejde af alle Kræfter. Da Arbejdet var i god Gang,
gik jeg ind i Huset for at skaffe mig en Læskedrik.
Tjenestefolkene vare ude paa Markarbejde, hver paa sin Kant, og
derfor alle Døre lukkede. En stor Bygning paa Landet er
sjelden saa øde, som denne for Øjeblikket var. Ikke et
Menneske lod sig se, ikke et Husdyr! Jeg tænkte paa Pesten, paa
Pompei; jeg befandt mig ikke vel og vilde skynde mig bort
igjen til de to Husmænd, som jeg havde sat i Virksomhed
paa den anden Side af Huset. Da faldt det mig pludselig
ind, at der dog maatte være et Menneske tilbage i den store,
øde Bygning, nemlig den gamle Malene, som aldrig forlod
sit Kammer. Dette Væsen, der aldrig blev nævnt enten i
Hedebrandts Stuer, eller, saa vidt jeg havde lagt Mærke
dertil, iblandt Tjenerne, maatte dog daglig være erindret, siden
hun fik sin Næring. En barnagtig Nysgjerrighed bemægtigede
sig mig. Jeg stirrede op til et Kvistværelse, hvor jeg maatte
antage, at Oldingen havde sit Opholdssted. Men intet syntes
at røre sig indenfor de smaa Ruder. Som en Røver, der
pønser paa et bekvemt Punkt, hvorfra han kan iverksætte sit
Indbrud, lod jeg Øjet spejdende overfare den hele mod
Gaards-rummet vendte Side af Bygningen. Endelig faldt det mig
ind, at jeg igjennem en aaben Tagluge, naar jeg vilde klyve
og balancere lidt, havde Adgang til det hele Loft, for saa
vidt samme ej var afskaaren ved Tagkamre. Rigtignok var
det en underlig Ide, saaledes at trænge ind i et lukket Hus,
og det i Oberstløjtnant Hedebrandts Hus, hvor en saadan
Indiskretion visselig ikke vilde blive optagen paa den letteste
Maade. Jeg kan ikke heller begribe, hvad der kunde bevæge
mig til at foretage det virkelig højst ubesindige Foretagende.
O, hvorledes komme vi ud af det med den juridiske eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
