Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35*
»Jeg er bange, min værdige Hr. Pastor, at baade De og
min stakkels Kathrine havde været bedre tjent med aldrig at
have lært hinanden at kjende. Hverken De eller hun have
noget at bebrejde Dem, det ved jeg; men den slemme
Kjærlighed spiller os ofte et Puds. Nu i Guds Navn; De
forvinder snart Saaret i en ædel Mages Arme, og Deres Karakter
er mig Borgen for, at De har valgt en Pige, som er Dem
værd. Hvad derimod min fromme, stille Kathrine angaar, da
finder hun ikke saa snart Trøst. Det gjør mig ondt, at jeg
er, om ogsaa uskyldig nok, ene Aarsag til, at I have lært
at kjende hinanden«.
Herpaa var det ikke saa let for Bolten at give et
passende Svar. Han følte, at der i hans Barne-Bekjendtskab til
Kathrine laa for ham den egentlige og undskyldelige Grund
til, at han havde nærmet sig Pigen med saa megen Interesse,
og at det var Gjenkjendelsen og de sammenstillede Erindringer,
som havde rystet Kathrine saa heftig i det Øjeblik, da det
kom hende saa overraskende. Imidlertid havde han ingen
Lyst til at gjøre den gamle Mand en fortroligere Meddelelse
just nu, da Adskillelsen var for Døren. Den vilde finde Sted
den følgende Morgen, og rimeligvis saaes de aldrig mere.
Derimod længtes han "efter at tale med Kathrine for at
tilvejebringe et Slags fortroligt Opgjør imellem dem og især for at
erholde nærmere Oplysning angaaende Henriettes Forhold og
om Kathrines Bedstemoder. Snart kom Kathrine igjen ind.
Rolig og uden Forlegenhed rakte hun ham Haanden.
»De maa tilgive mig min Heftighed før. De Menneskers
Navne, som saa pludselig bleve fremtrukne i min Erindring,
gjorde et stærkt Indtryk paa mig. Jeg er fød og opdragen
imellem disse Mennesker. Dog maaske jeg ikke behøver at
sige Dem det, Hr. Bolten; thi rimeligvis gjenkjender De nu i
mig Deres Legekammerat Kathrine, ligesom jeg er overbevist
om, at De er Andreas«.
»Ej, ej 1 Hvad er det for et Spilop af Skjæbnen?« raabte
Sekretæren og satte store Øjne op. »Saa I to ere gamle
Bekjendte? Hvo ved, hvad godt der endnu kan komme ud af
dette Møde! Maaske kan det lykkes for vor Ven der at give
Dig dine Rettigheder tilbage«.
Kathrine kastede et bønligt Blik paa den Gamle og tog
Ordet, imedens hun uvillig og ligesom benægtende vuggede
med Hovedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
