Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3ö2
bunden med hendes. Dog var det med bange Forventning,
jeg saa hen efter Vejen, hvorfra han hvert øjeblik kunde
ventes. En Kariol kjørte frem. Det var ikke Oberstløjtnanten,
men Lægen. Jeg tog imod ham og fulgte ham ind til
Henriette, som venlig rakte mig Haanden og hviskede til mig:
»Imorgen tidlig vil De finde mig oppe, Bolten. Jeg har
overtænkt mit Forhold og længes efter at forklare’mig for Dem.
Deres Diskretion er jeg vis paa. Men De maa heller ikke
tvivle paa, at jeg ved, hvad der maa ske imellem os«.
Det var omtrent saaledes, hun udtrykkede sig, og intet
Øjeblik tog jeg fejl af hendes Mening. Men her var nu ingen
Lejlighed til Svar, og jeg fandt det passende at forlade
Sygestuen. — Lægen havde efter Forlangende seet op til Malene
og overraskede mig , da jeg fulgte ham til Kariolen, med den
bestemte Erklæring, at den gamle Kone ikke kunde opleve
Morgendagen.
I det samme kjørte Oberstløjtnanten ind og traadte ilsomt
af. »Nu er altsaa ingen Tid at spilde«, sagde jeg ved mig
selv. Saa snart Oberstløjtnanten havde taget Afsked med
Doktoren, gik han ind til Henriette. Jeg vandrede imidlertid
op og ned i Gaarden og belavede mig paa en Indledning til
den overraskende Nyhed, som jeg ikke turde holde tilbage.
Allerede havde vi gaaet nogle Gange op og ned ad
Gulvet, uden at nogen af os talte. Hedebrandt pudsede Lysene,
rømmede sig, talte tilsidst om Høstens Nærmelse og om sit
Forsæt, endnu medens Føret var godt, at tiltræde sin Rejse
til Danmark.
Da tog jeg Bladet fra Munden, men i Stedet for at
nedskrive min i Omsvøb fremførte Beretning, vil jeg fremstille
Fakta, saaledes som jeg har abstraheret dem af Malenes
omstændelige Fortælling.
Kaptejn Sylvester von Hedebrandt havde som ældste Søn
tiltraadt sin afdøde Faders Gaard og tilliggende Ejendomme. Det
var en ung, meget elskværdig Mand, afholdt af sine Soldater
og Ligemænd. Han var forlovet med en Frøken de Blair,
hvis Fader, en forarmet, men streng og stolt Adelsmand, boede
i Nabobygden og ernærede sig af en hemmelig Handel, da
hans Aner ikke tillode ham offentlig at staa i en Butik.
Frøken Sofio Blair var en ejegod Sjæl og meget smuk, men fra
Barnsben af opfyldt med Faderens underlige Lærdomme om
hendes Navns indre Værdighed, der, om det saa blev upaa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
