Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
367
Timer senere ved Nattetid fødte Fru Hedebrandt et svagt,
lidet Pigebarn, der neppe gav enkelte Livstegn, og som
Malene erklærede ikke havde andet at bestille her i Verden end
modtage den hellige Daab for at gaa over til de kjære Guds
Engle. Moderen syntes at høre denne Efterretning med
Ligegyldighed, befalede, at de skulde kalde Barnet: Henriette, og
forlangte Ro og Stilhed, da hun ønskede at sove.
Malene rystede paa Hovedet og lagde det ligblaa Barn
ned i Vuggen, da Vagtmesteren ståk Hovedet ind af Døren.
»Mor! kom her udenfor; jeg maa min Sjæl og Gud tale med
Eder«.
»Hvad er der paa Fædre? Er den Lille syg? spurgte
Bedstemoderen. Nu kom han frem med sit Forslag, at give
Hedebrandts den moderløse Spæde og tage til sig det døde
Barn. Thi, at det var dødt, vidste han allerede.
»Det er mere, end vi andre ved«, svarede Konen«.
»Men saadanne Bedragerier vil jeg ikke have paa min
Samvittighed«.
Vagtmesteren forestillede hende, at ingen vilde tabe, men
alle vinde ved denne Forandring. Tilsidst forlangte hun et
Par Timers Betænkning. Resultatet, da Betænkningstiden var
udløben, var, at hun sagde: »Kom med Barnet! thi dette
lever ikke længe«. Saaledes skede Forbytningen. Da
Oberstløjtnanten den følgende Formiddag kom hjem fra en Rejse,
studsede han ved den uformodentlige Efterretning, at hans
Frue havde gjort Barsel, og rystede fortræden paa Hovedet.
Men da de øvrige (Malene betragtede sine Sko) fortalte, at
Barnet, skjønt født svagt, var kommet sig noget, havde taget
Moderens Bryst og var derpaa bleven saa kvikt og saa
dygtigt —–: da smilede han tilfreds, trykkede en ikke
ubetydelig Gave i Malenes Haand og gik ned til sin Kone, —
Nu var det da skeet! uigjenkaldelig skeet. Med brændende
Taarer bad den beængstede Bedstemoder, at Gud vilde vende
hendes Synd til det Gode. Da hun kom hjem, mærkede hun
med en Blanding af Skræk og Fornøjelse, at den rette
Henriette, som fra nu af fik Navnet Kathrine, lod til at blive
fortrolig med Livet under Himmelhvælvingen. Hun blev det
ogsaa virkelig, som noksom har vist sig. Hvad der paafulgte,
har jeg tildels hørt af Sekretær Embrecht, tildels, men noget
anderledes fortalt, fra andre Kilder. Derimod fik jeg en
rørende Fremstilling af den Angst, de Nag, som havde bemæg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
