Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
386*
Blonder, som skulde forvandles til glinsende nye, og Klaudine
samlede sit Sytøj i et Tørklæde og vandrede afsted til sin
sædvanlige Yndlingsplads, en Bænk med Stenborde under en
stor Lind. Den lille grønne Plet, hvorpaa disse tre
Gjenstande befandt sig, højnede sig noget paa den skraat løbende
Slette ned til Stranden, og havde en behagelig Udsigt over
Bugten og Indløbet. Den var Klaudines Yndlingsplads, som sagt,
og havde af hende faaet Hædersnavnet Belvedere, hvormed alle
i Huset og uden Huset betegnede Stedet, undtagen Grandonkel
Bosse, hvis Yndlingsplads netop den samme Bænk var; han
kaldte Stedet Merskorja.
»God Morgen, Grandonkel!« sagde Klaudine, da Bosse
kom hende i Møde i sin grove Filtfrak og den uadskillelige
Pibe i Munden. Hun saa med Fornøjelse, at han var paa
Hjemvejen fra sit Mers, der slet ikke var noget behageligt
Belvedere i hans Nærværelse.
»Maara igjen, min Jolle! Syd, Sydvest! Til Luvart for
Revodden to smaa Sejl. For Resten Bajen ren, som et
vasket Dæk, gale mig! Dumt at se paa! Ingen Rørelse i
Verden! Hvad Djævelen braser det op for, naar de
forbandede sea-calfs blir liggende 1«
»Men det er jo saa stille, som under Havblik, Grandonkel«.
»Det skjønner Du ikke, min Jolle 1 Den røde Vimpel, Du
har hængende der, er ingen sea-fight\ gale mig! Men jeg
skal følge med Dig tilbage, saa skal jeg pine i mig putte lidt
Vid i Dig. Har saa glemt Dollonen min op i Takkelen«.
»Men vil ikke Grandonkel læse Aviserne? der kom just
nu en hel Pakke over fra Stockmanns. Der er baade engelske
og–«
»Pap er s! It is good l Maara, min Jolle! Husk
Dollo-neren, naar Du gjør Dig klar igjen til Returen«. Dermed
fortsatte den gamle Sømaage sin Vej og Klaudine skyndte sig
at komme ham af Sigte, da et nyt Indfald af ham kunde
standse hende eller forskaffe hende hans Selskab.
Langsommere nærmede Klaudine sig sit Belvedere; hun
indtog sin sædvanlige Plads paa Bænken og lænede sig
tilbage til Lindetræets Stamme. Sytøjet blev liggende i det
hvide Tørklæde og hendes Hænder foldede sig over Brystet.
Et skjønt Landskab, en dejlig Bugt, en klar venlig Dag, alt
dette forenede sig at stemme Brystets Strenge højere, men
var ogsaa kun tjenlige til at stemme dem. Den Tone, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
