Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392
Det kom da til »Forundringer over Forundringer«; »og
en af Selskabet«, refererede Gren, »forundrer sig over al den
Vind, der indeholdes i den hvidklædte Thermo meterkugle«.
»Holdt 1 holdt! endnu engang! Herre! i denne Tone kan
jo kun–, naa lad mig høre ud!« Under de mange
Forundringer over det sorte Haar og de blanke Støvler, den
lænede Ryg, den smukke Brystnaal —, lod Mortimer sit
forskende Blik løbe over Kredsen af Damer og Herrer; og den
blussende Rødme, der havde overtrukket Frøken Brækkes
Ansigt, maatte opvække hans Mistanke. Imidlertid, han havde
aldrig talt et Ord med hende, neppe i hendes Nærhed givet
en eneste Ytring tilpris, der kunde udsætte ham for en saa
besynderlig Beskyldning — —; det maatte være en anden. —
Tvivlsom begyndte han endelig: »den, som har undret sig
over den hvidklædte Ther–« og hvid som et Lagen blev
den nylig blussende Dame — »er, maa være Fræken Brække,
endskjønt jeg ikke ganske begriber —«
»Men jeg begriber«, sagde Jomfru Stockmann, som
bemærkede Ansigtsforandringen hos sin Veninde, »at denne Sal
ikke bør indslutte os, saa længe den venlige Sol forgylder den
hele Egn. Hvad om vi tog os en Promenade ned til
Hammerodden? De har vel ikke glemt Deres Løfte i Morges,
Hr. Mortimer?«
»Vist ikke!« svarede denne med Humør; »jeg er beredt
til at aflægge Frøken Brække en Prøve paa min Vind«.
Paa den omtalte Hammerodde var opsat en stor Løvsal,
og medens Selskabet ordnede sig om det dækkede Bord,
aandede, som fra et umaadeligt Fjerne, Basethornets skjønne
Toner. Mortimer, der fantaserede ret smukt paa dette
Instrument, havde taget Plads noget borte fra Løvsalen og
fortryllede Selskabet, hvoraf maaske ingen før havde hørt et
Krumhorn.
Paa Klaudines musikalske Sjæl gjorde Spillet et dybt
Indtryk; hun angrede sit uvillige Udbrud imod Mortimer, der
desuden maatte forekomme saa vel ham som Selskabet yderst
uartigt og bizart, da ingen kjendte hans foregaaende
Uartighed. For paa en Maade, hun vidste ikke selv hvorledes, at
gjøre det Sagte godt igjen, ilede hun hen imod ham, for,
som hun sagde, at indbyde Virtuosen til deres mere jordiske
Forfriskning. Han sprang op og takkede med en tækkelig
Bøjning for hendes Artighed. De faa Sekunder, der vare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
