Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
er nogenledes fredet imod Havets Raseri. Om denne Vig
ligger Ødegaarden Splithaugen, hvis låve og uanselige
Husbygninger just ikke vidne om Velstand eller Driftighed. Ved det
Tidspunkt, vi her have for Øje, beboede Enken Oline den
lille Ejendom, en sygelig gammel Stakkel, men som endnu
havde lidt til Bedste fra bedre Dage. Husets to mandlige
Personer, en gammel Gut og en halvvoxen Gjeterdreng, havde
været ude den hele Dag paa Splitodden, for som ørkesløse
Tilskuere at betragte de ulykkelige Søfarende! Et Par Gange
havde de været inde for at fortælle med alle mulige og
umulige Omstændigheder, hvorledes Fartøjet arbejdede, samt for
at forsyne sig af Madfadet. Endelig drev Aftenskumringen
dem ligesom de øvrige Medlidende og Nysgjerrige, fra Strand
og Klippe.
»Naa Herregud, naa Herregud! kommer I endelig der?«
rokkede den gamle Oline dem i Møde ; »er Briggen bleven
reddet?«
»Kors i Jesu Navn! Hvor kan I naa spørge saa Mor?
Den er ikke æslet at raake Land mere«.
»Ja saa, ja saa! End Folkene, da?«
»Aa var det ligt til det!« istemte Gjetergutten Per. Enda
vi saa en Del af dem hæve sig ud med Aarer og Stænger.
En stor Baad kantrede fuld af Folk, det fortalte Lodsen, da
han stod med Kikkerten«.
»Var da ikke Lars Lods ude?«
»Jo før, som jeg fortalte Jer. Men, da det nu ikke kunde
nytte —«
Saaledes gik det i en hel Time. En fjerde Person havde
sin Plads ved Potetesgryden, som hun af og til lagde Ved
om. Det var en ung Pige af et sjeldent, interessant Udvortes.
Fast heftede hendes kjække, livfulde Blik sig paa enhver af
de Talende, saalænge de endnu havde en Brokke af de
ensformige Beretninger at meddele. Men da de nu endelig vare
færdige, og den Gamle mestendels førte Ordet og
kommenterede over den skrækkelige Scene, sank det store, mørke øje
ned imod Gulvet; hun sænkede Hovedet i Hænderne og
syntes ikke at deltage i noget.
»Men Du er da rar i Kvæld, Du Tone!« sagde paa
engang den Gamle; »Du bryr Dig ikke et Gran om al den
Jammer; jeg tror, Gud forlade mig, at Du hverken hører
eller ser«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
