Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4°9
Ingeborg for Eder, at disse Penge vare til Dig og til din
Moder — ja eller Moster da?«
»Til mig? til Moster?«
»Ja her staar det, min kjære Tone. Men det er nu det
samme, hvad I nu have læst, siden Du nu kan tage Pengene
af min egen Haand. De ere dine, gode Tone. I ere fattige
Folk, og jeg har ligget Eder til stor Byrde«.
»Ak gid jeg havde vidst det før, at Du havde Penge!
Saa skulde Du havt bedre Mad. Ingeborg sagde nok, at Du
behøvede færsk Kjødsuppe; men Herregud! Jeg kunde ikke
skaffe Dig den. Naa Gud ske Lov! Jeg kan vist faa kjøbt
hos Poul Støn nogle Mærker Kjød i Eftermiddag, for han
har slagtet og solgt — —«
»Ja gjør kun det, Tone; men tænk nu paa at kjøbe
baade Mad og Klæder til Jer allesammen. Du skal vide, det
er mange Penge, gode Pige, og de maa nyttes vel, saa at I
kan have Glæde af dem for al Eders Opofrelse. Den eneste,
jeg trækker fra er nogle Daler til Ingeborg for hendes Tilsyn
og Hjelp og saa for denne gode Slaabrok«.
Med den mest fordringsfri Opoffrelse havde disse gode,
fattige Mennesker delt sin Armod med det vildfremmede
Menneske, og uden Tanke om Erstatning havde Tone Dag og
Nat levet, vaaget og arbejdet for ham. Hvad Under dog, at
Jakob blev seet med andre Øjne af Moster og Niece, af de
to Tjenestefolk og af den uegennyttige Ingeborg, fra den Tid af,
da han ikke længer var den fattige til al Hjelp trængende
Skibbrudne! fra den Tid af, da hans Penge udbredte et Slags
Velstand i Olines Hus! — Nu blev han først værdiget
Øvrighedens Opmærksomhed, og Fogden indfandt sig selv for at
erfare det nærmere om hans Person. Rekonvalescenten fandt
ikke for godt at modsige den engang givne Forklaring, at
han hedte Jakob Lommer og havde været engelsk Matros.
Forresten var det nu hans Hensigt, ytrede han for Fogden,
at blive hos disse gode Mennesker, saa længe de vilde beholde
ham. Han haabede, at Foraaret vilde gjengive ham
Lemmernes Brug og mente imidlertid, inden sin fuldkomne
Helbredelse, dog paa en anden Maade at kunne bidrage til sin
Underholdning, uden at falde det Offentlige besværlig.
»Ej, ej, Jakob Lommer«, svarede Fogden med et artigt
Smil, »det staar ikke saa ilde til med en Mand, som kan
betale sine Husfolk en saa rund Sum til Gjengjeldelse. Maaske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
