Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
havde Jakob bragt sin Gjest til Sæde, førend han, ifølge sit
Løfte til Tone, fik Ilden til at blusse under Kjedelen, og nu
for det første udelukkende kunde iagttage Gjeste venskabets
Pligter. En gjensidig Meddelelse af deres Fata blev nu in
extenso given, og den unge Stone betroede sin Ven, at han
efter den Uddannelse, han hjemme havde opnaaet i
Smugler-haandverket, nu saa sig istand til med Haab om den bedste
Fremgang at drive det i det større paa de norske Kyster.
Hvor meget af Planen, der udvikledes under denne Session,
og hvormeget den siden efterhaanden meddeltes, kunne vi ikke
bestemme, ligesaa lidt, som vi se os istand til at forklare,
hvad Gjenstanden for Smugleriet skulde være, eller Maaden,
hvorpaa det skulde drives. Men idelig vendte William
tilbage til den Idee, der var opkommen hos ham, i det samme
Øjeblik, han havde seet Jakob igjen, — den nemlig, at de
skulde understøtte hinanden.
»Du trænger til en Udflugt, en Udpustning fra dette
ynkelige Liv, som Du er meget for god til. Af mig faar Du
Forskud, saa Du kan vise Dig som en Gentleman. Saa
indleder Du Bekjendtskaber, og vinder Handelsmændene for mig
og mine Planer. Vi vil ikke rejse sammen, ikke engang
kjende hinanden; desbedre kan Du være mig til Nytte«.
Alle Jakobs Indvendinger bleve bestridte, og da han
tilsidst ytrede Frygt for, at han kunde blive gjenkjendt, faldt
William paa, at han kunde give sit hvidgule Haar en
Iben-holtsfarve, om han saa vilde. Den hjerteløse Eventyrer
vidste, medens han foreholdt sin Ven de lokkende Druer, tillige
at gjøre ham kjed af den Stand, man havde tvunget ham ind
i, af den uvidende, raa Tone, der holdt ham lænket til sin
Klippekrog, medens den hele lystige Verden med Guld og
Glands kaldte den begavede Yngling. »Ja«, blev han ved,
»jeg skulde have ondt af hende og af Dig med, dersom hun
bare skjønnede paa, hvilket skrækkeligt Offer Du bringer
hende; men det stakkels Menneske bilder sig ordentlig ind,
at det er hende, som opofrer noget for Dig. Ser jeg ikke
hver Dag, at hun med Nød og Neppe kan taale, Du
beholder en gammel Ven hos Dig nogle Dage? Forleden klagede
hun over, at vi havde saa meget at snakke sammen, og at
vi talte Engelsk. Har nogen hørt det værre? Hun vil
ordentlig lukke Munden for Dig, naar Du taler, ligesom hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
