Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
451
bragte den forundrede Gjest ind i en prægtig Forsal. »Her
ere vi i Sikkerhed, Herre, for den støjende Mængde. Men
erindre Dig fra nu af, hvo Du er, og hvor Du er«. »Hvo
jeg er?« afbrød den Fremmede ham og gned sine øjne.
»Dersom jeg maa give Dig et Raad, Fortræffelige«, vedblev
Oldingen, »saa vær nu ganske, hvad Du maa være, og fuldkorn
din Gjerning. Gak ind i dette Værelse; der vil Du finde en
Dragt, som jeg haver besørget Dig, og vend ikke Dine øjne
bort fra din Tjener, fordi han vover at belære Dig. Jeg ved
vel, at din Alder er større end min og min Visdom er din
Daarlighed«. I det Samme oplod han en Dør, førte den
forvirrede Achilleus ind, og forlod ham. »Skal jeg være
Achil-leus, saa lad saa være!« raabte denne, da han saa sig ene,
og iførte sig ikke uden Vanskelighed den prægtige Dragt, der
halv østerlandsk og halv romersk forenede begges Pragt. Neppe
havde han indhyllet sig i den mørkeblaa kostbare Toga, og
omviklet sit Hoved med den perlestukne Turban, før to skjønne,
græsk klædte unge Slaver traadte ind, lagde Hænderne krydsvis
paa Brystet, bøjede sig og udbade sig hans Befalinger. Achilleus
bed sig i Læben og vendte sig bort for at skjule et Smil.
»Skal det være, saa lad det være!« tænkte han, og forlangte
et Bæger Vin at styrke sig paa. Begge Drengene syntes at
kappes om at opfylde hans Befaling, og i et Øjeblik bragte
de paa et Sølvfad en etrurisk Vase, fyldt med Vin og et
gyldent Bæger. Achilleus satte Læben til Bægeret, og den
duftende Tokajer spillede ham imøde. »Maaske Du behøver at
tage Hvile, Herre?« spurgte den ene Slave, og rullede til Side
et Silketeppe. Achilleus saa en prægtig Sofa af Fløj els- og
Silkepuder bugne ham imøde, og strakte sig med et
hemmeligt Smil hen ad Puderne, som om han ofte havde hvilet paa
et saadant Leje. Da de havde bortfjernet sig, vilde han søge
Hvile, for atter at samle de forvirrede Forestillinger; men en
herlig Sang i Sideværelset, ledsaget af en Lyre, forstyrrede
ham paa en behagelig Maade. »Siden det lader som jeg er
Herre her« — sagde han, og skød uden Betænkning Døren
op. »Tilgiv mig, om jeg har forstyrret din Ro«, sagde en
ung Pige af den skjønneste Skabning, bedækket med et hvidt
Slør, idet hun rejste sig. »Ingenlunde, Du hulde Sangerinde«,
svarede den Indtrædende; »men hvis Du anser mig værdig at
høre Din dejlige Røst, da beder jeg Dig vedblive. Dog sig
mig først, hvad Du kalder Dig«. — »Mit Navn er Zilha«,
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
