Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4ö2
Fuldendthed, hvormed han havde udført de vanskelige
Forretninger. — Paa et Vink bortfjernede Longinus sig, og
Dronningen greb hans Haand. »Achilleus«, begyndte hun, »Du
har gjort Meget for mig, men det er Altsammen Intet imod
hvad jeg fordrer. For sidste Gang: rul Fremtids-Teppet op;
Eliezars Liv er nu i dine Hænder. Jeg ved, det er ham, som
har afskrækket Dig. Gaa ind i mit Kabinet og betænk Dig
en halv Time«.
Bleg og forvirret traadte Achilleus ind. Han tænkte
paa Zilha og sit Løfte, paa den Gamles Fare, men ogsaa paa
hans Formaning; og en indvortes, uforklarlig Modbydelighed
talte højt i hans Bryst imod at opfylde Dronningens
Begjæring. Da var det paa engang, som om Gulvet sank under
ham, som om Væggene forsvandt, som om han stod paa en
uoverseelig Grusdynge; Masken fra Gaarsdagen stod hos ham
og sagde: »Har Du ikke Kraft til at følge mig frivillig, saa
løs i det mindste din Tunge og forkynd Zenobia, hvad hun
fordrer; thi i samme Øjeblik staar Du fri ved min Side;
kun din Taushed holder hende og Alt om hende vedlige.
Tænk dog paa, hvor Du hører hen, og lad dette fare«.
Synet forsvandt, og med det den hele forunderlige
Forandring. Achilleus gik dybsindig op og ned i Kabinettet.
Allerede hørte han Dronningens Trin. Da styrtede ilsomt ind
i Salen en Eunuk, trykkede ham en Seddel i Haanden og
forsvandt. Han betragtede den forundret og fandt disse Ord
fra Eliezar: »Følg din indre Stemme. Bevar din
Hemmelighed. Lad mit Hoved falde og dit, om det gjøres nødigt;
men ti; ellers er Alt tabt«. Netop fik han stukket Billetten
til sig, da den stolte Dronning med funklende Herskerblik
stod for ham. »Din Beslutning?« — »Er uforanderlig«.
Hun saa længe stivt, ligesom gjennemborende paa ham.
Endelig vendte hun sig rask om til en Officer. »Fuldend
Henrettelsen!« raabte hun; »og bring denne Misdæder i
Fængsel«.
Her havde han Tid nok til at overveje sin underlige
Skjæbne. Det Besynderligste var, at han ikke tydeligt kunde
forklare sig, hvad der egentlig bandt hans Tunge. Daglig
kom Bud fra Zenobia, hvori han paa det Eftertrykkeligste
blev formanet til at give efter; men forgjæves. Imidlertid
vare store Omvæltninger foregaaede. Aurelian havde slaget
Persere og Armeniere, og laa nu alt i lang Tid for Palmyra,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
