Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
fulde, dybe Toner. Eventyr og Under-Historier kunde Folk
ret godt lide, da som nu, ligesom vore Bedstemødre gik med
Stof saa godt som deres Datterdøtre gjøre det den Dag idag;
kun at Eventyrene nu hede Sagn eller Noveller, Stoffet
derimod Bombasin. Kort at fortælle, Selskabet underholdt sig
om Punschebollen med allehaande mærkværdige
Spøgelse-Historier og Nisse-Eventyr, men Alt belyst med Oplysningens
Begkrands og under lydelig Skoggerlatter. Fouqué har, som
De ved, skrevet et underholdende Eventyr, som heder das
Galgenmännlein. Den Tid, jeg nu taler om, havde hverken
Oehlenschlägers Fader drømt om at hans tilkommende Søn
skulde oversætte, eller den lille Friherre Fouqué, at han
engang skulde skrive et saadant Eventyr. Imidlertid — det gjør
mig ondt, men Sandheden maa ikke dølges — maa jeg
imellem os her underrette Dem om, at denne Galgemand slet ikke er
Fouqués egen Opfindelse, men har i en naturligvis mindre udviklet
Skikkelse været til længe før hans Tid. Netop udgjorde hans
kuriøse Liv og Levnet Selskabets Underholdning ved den
tre-die Bolles Slutning, og da den Tid, som forløb imedens man
ventede paa en ny, netop syntes skikket til at opvække
alvorlige og moralske Betragtninger, tog ogsaa just et Par
oplyste Landkræmmere Ordet, og talte om de forrige Tiders
Lettroenhed og Overtro.
Længst inde i Kakkelovnskrogen sad en liden, skeløjet,
bredskuldret Mand, som ingen Del havde taget i den støjende
Samtale, og som, da han ikke havde Part med i Punschen
eller var kjendt af Nogen, heller ikke var bleven værdiget de
øvriges Opmærksomhed. Hvad man vidste om Personen var,
at han hed Hak, boede i Finland og for et Par Dage siden
havde med et ældgammelt, hæsligt Kvindemenneske indlogeret
sig i en Stald paa nærmeste Gaard. Hr. Hak var iøvrigt
temmelig velklædt og lod til at kunne betale et bedre Logis.
Paa engang traadte denne Hak frem til Bordet, strøg det tykke
Haar tilside over Panden og begyndte med hæs Stemme:
»Men hvoraf ved de gode Herrer saa vist, at der aldrig
hændes slige Ting i Verden?« Alle bleve tause, og Piberne kom
med Et fra alle Munde. Der var ikke et Smil at se, mindre
en Latter at høre. Thi det forekom Enhver, som om Fanden,
eller i det mindste hans Vikarius i dette øjeblik stod færdig
at give dem Troen i Hænderne. »Jeg vil nu ogsaa«, vedblev
han, »fortælle Dem noget. Udi Finland, hvor jeg bor, levede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
