Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
Forretning, og enten det nu var Sundhedens eller en anden
Rødme, men han forekom det hele Selskab som en Bachus,
i Stedet for han nylig saa ud som en Lazarus. Nær havde
han glemt at Tiden løb hen, og leende forsikrede han, idet
han favnede sin ædle Brud, at dersom ingen Liebhaber meldte
sig, kunde det Skam være det samme. Just vilde Jomfru
Frosche tage ham paa Ordet, da traadte Hr. Flink frem. Han
havde lige fra Begyndelsen af siddet i en Krog, og spekulerende
tygget sine Negle. Nu havde han endelig fattet sin
Beslutning og modtog Ægget. Denne Hr. Flink, vel meriteret
Kam-merraad, havde, sagde Spottefugle, sit Navn som lucus a non
lucendo. Thi et større Drog af en Embedsmand fandtes da
ikke, om man endog gjennemgik Registeret paa alle de danske
Adelsmænd, der i den Tid bleve sendte til Norge, fordi de
ikke duede til Andet. Personen havde faaet et temmelig
vigtigt Embede, som man sagde, fordi han var forlovet med et
Nær-Søskendebarn af en Gehejmeraads Svogers Fætter; men
saa indbringende end hans Embede var, saa ulykkelig befandt
dog den lille tyske Kammerraad sig; thi, hvad han aldrig
havde tænkt før, indtraf, at han højligen savnede en Smule
Hjerne. Han var ved sin Uvidenhed og Dumhed kommen i
en saa hæslig Knibe, at han hverken vidste ud eller ind.
Som sagt, han tog Ægget, og kradsede sit Navn under
Forskrivningen. »Nu, hvad ønsker De Dem?« spurgte alle Munde;
men Kammerraaden smilede tilfreds og mente, det var slet
ikke nødvendigt at publicere Ønsket. Man gjettede imidlertid
overalt, as Kammerraaden havde begjeret et Pund Hjerne; og
hans opklarede Blik og sammenhængende Tale syntes virkelig
at bevise denne Gjetnings Rigtighed. Men fuldkomment Bevis
derpaa fik man, inden Kvarteret forgik. Kammerraaden lod
nemlig intet Minut forsvinde efter at have modtaget det ædle
Brudgomskys, førend han raabte: »Hvo har Lyst?« Men
Ingen meldte sig, og han raabte sig hæs. Med halv
Skadefrohed, halv Medynk saa Enhver paa sit Uhr, og
Gratulationerne begyndte allerede. Endnu var der et Minut tilbage; da
sprang Kammerraaden op, løb ud af Stuen, og kom som et Lyn
tilbage med — en lille tre Aars Dreng, der havde Skatten i
sine smaa Hænder. »Underskriften er med iholden Pen, men
han har frivilligt taget imod Ægget«. Forfærdelse over
Menneskets Ondskab afvexlede med Beundring over hans
pludselige Forstand. Da styrtede Jomfruen frem som en Furie og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
