Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kinder. Da satte Smaapigerne sig i en Kreds, og Sophie tog
et Traadnøste op af sin Sypose, og de begyndte flittigen at
binde mange, mange store og smaa Krandse af det fine Lyng
og de blaa Violer, af Nyperoser og Stedmorsblomster og
Katte-klo og Vergissmeinnicht, af den gule Malva og den blaa
Tjæreblomst, og den ene Krands blev smukkere end den anden.
Men nu begyndte Alvilde at blive træt og lagde sig ned ved
Siden af Bærene og Krandsene og lukkede de smaa øjne og
bad Sophie synge Hr. Zinklar for hende, til hun var falden i
Søvn. Saa sang da Sophie Hr. Zinklar. Men de andre
Smaapiger sprang op for at følge efter Gutterne, der gik højt oppe
i Aasen, og da de hørte efter Antons Trompet, kunde de let
finde dem. Men Sophie listede sig ogsaa op, da hun havde
sjunget det sidste Vers af Hr. Zinklar, og vilde bare plukke
nogle faa Blomster endnu til en Krands, som skulde være
endnu vakrere end alle de andre og sættes om Alvildes gule
Lokker, imedens hun sov. Da hun nu kom et Stykke op i
Aasen, blev hun var en venlig grøn Slette, hvorigjennem løb
en klar Bæk, og omkring Bækken stod i Tusindtal de
allerdejligste Blomster af alle Slags. Da klappede Sophie i de
hvide Hænder og raabte højt af Glæde og gav sig til at
sanke og sanke, og da hun allerede havde sit hele Forklæde
fuldt, saa hun endnu mange, mange Blomster, som hun ikke
kunde lade staa.
I maa gjerne gaa i Skoven om Sommeren, kjære Børn,
og plukke Bær og Blomster. Men ikke i alle Skove er det
godt at gaa. I de tykke, mørke Furuskove findes undertiden
Bjørnen, et vildt og farligt Dyr, som I Allesammen kjende af
Billedbogen. Den lever af Bær og Urter, men æder ogsaa
Sauer og Kalve og Heste. Ja mangengang dræber den
Mennesker. Havde Børnene vidst, at der var en stor brun Bjørn
i denne Skov, hu! da havde de ikke vovet sig ind i den.
Men de vidste det slet ikke.
Alvilde vaagnede og hørte Noget brumme. Hun sprang
op og raabte efter sine Søskende. Men de vare saa langt
borte, at de ikke kunde høre hende. Saa blev hun lidt bange;
men hun græd dog ikke. »De kommer nok«, tænkte hun og
tog sin lille Kurv i Haanden og spiste Blaabær.
Men da knagede det i Buskene, og den store, mørkebrune •
Bjørn kom frem og gik brummende paa alle Fire imod Alvilde.
Først vilde hun skrige; men de klare Taarer stode stille i hendes
81*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
