Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— XI —
det er ikke de lidenskabeligste Steder, der fcettes i bunden Stiil, og Versene fore
sjelden Handlingen videre. Meget mere danne d5 Hvilepunkter for Tanken,
idet de fremhceve en Beskrivelse, en Betragtning, en Lignelse, der — oftest i
en enkelt kunstig slynget Scetning — afscetter sig paa Samtalens Traad,
ligesom Blomsten paa sin Green.
Allerede disse Egenheder tyde hen paa, at Skuespillene vare beregnede
paa dannede Tilhorere, navnlig af Prceste- og Kriger-Kasten. De opfortes
ved Fester og Hoitider paa en i de kongelige Slotte indrettet Skueplads,
der var inddeelt ved Tepper, men, naar man undtager de omhyggelig valgte
Dragter, uden betydeligt Apparat. Ligesom Ordene ledsagedes af udtryksfulde
Miner og Bevægelser, som Digteren idelig foreskriver (s. Ex. at see op efter
Solen, naar der sporges, hvad Time det er), saaledeS sogte man Erstatning
for Maskineriets Illusioner i visse vedtagne Stillinger og Gebcerder, der
udtrykte Kjorsel, Flyven o. s. v., og hvorved da Tilskuerne, som oftest under-
stottede af en digterisk Skildring, maatte tage deres Indbildningskraft til
Hjoelp. Indenfor Gnendserne af hvert Optrin overholdtes Stedets og Tidens
Eenhed, forsaavidt Skuepladsen aldrig tcenktes pludselig forvandlet, men vel
lidt efter lidt flyttet med Personerne; den ene Samtale knyttede sig til den
anden, og Skuepladsen blev ikke tom, for Optrinet var tilende.
Sakuntala’s Forfatter, Kalidasas, levede under Kong Vikramaditjas,
der efter en Seir over Sakerne, et skythisk Folk, i Aaret 56 f. Chr. grundede
en ny Tidsregning, som endnu bliver benyttet. Denne Konge spiller i
Indiens Folke-Eventyr en lignende Rolle som (-’aioius i Middel-
alderens. Ved hans Hof i UddsMl’ni (Ojein, tcet Norden sor Vindhja-
Bjergene) blomstrede Kunster og Videnskaber, og iscer berommedes — under
Navnet „Niperlen" — en Kreds af ni Lcerde og Digtere, blandt hvilke
Ordbogsforfatteren Amarasmhas, som var Buddhist, Prakrit-Grammatikeren
Vararutsiis og Digteren Kalidasas. Denne var af Fodsel en Brahman,
men led mange Forfolgelser af sin Kaste og maatte endog en Tidlang leve
i Landflygtighed. Af hans Digterværker besidde vi endnu et andet mythologisk
Skuespil, Urvasi, hvoraf Fr. Ruckert har meddeelt Prover og udforligt
Udtog (Berl. Jahrb. 1834 Nr. 117), og et mindre Jntriguestykke, foruden
nogle Konstdigte af episk, erotisk og naturbeskrivende Indhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
