Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
Anasuja (med et Smiil). Hos ham er det allerede Meget; fortcel!
Prhamvada. Da han ikke vilde komme tilbage, sagde jeg til ham:
„Hellige Mand! Betamk, at det er forske Gang, og tilgiv Datteren, som
ikke kjendte Din Fromheds Magt, denne ene Overtrædelse."
Anaslya. Hvad saa, hvad saa?
Pryamvada. „Mit Ord tor ikke vcere forgjawes", svarede han, „men
ved Synet af Gjenkjendelsens Smykke skal Forbandelsen vige bort", og
med disse Ord forsvandt han.
Anasuia. Saa kan vi nu atter asnde frit. Ved Afreisen satte den
kongelige Viismand hende en Ring med sit Navnetrcek paa Fingeren som
„et Erindringstegn"; ved den vil Sakuntala selv kunne hjcelpe sig.
Prtzamvada. Kom da, Veninde! lad os fuldbyrde Gudernes Dyrkelse.
(De gaae frem.)
Pryamvada (seer ud). See, Anasuja! Med Kinden stottet mod den
venstre Haand sidder vor Veninde ubevcrgelig, som var hun malet. Med
Tankerne hos sin Wgteherre mcerker hun ikke til sig selv, endsige da til en
fremmed Vandringsmand.
Anaslya. Nu maae vi to, Prijamvada! aldrig lade denne Tildragelse
komme over vore Lceber; vor elskede Veninde er fiin og spcrd; hun troenger
til at skaanes.
Prizamvada. Ja, naar vander man vel en Mallikablomst med kogende
Vand?
(De gaae ud.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
