Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indiske Oldsagn hyppig forekommende Motiv: en iilsindet Viismands For-
bandelse, som hurtig fortrydes og derfor indskrænkes ved en formildende Be-
tingelse, men eengang udtalt ikke kan tages tilbage; det er den hellige Gjce-
steret, som her er krcenket. Idet nu Kongen efter Durvasas’ Forbandelse
fuldkommen har glemt Sakuntala, stiller den Selvbeherskelse, Fasthed og
Skaansomhed, hvormed han afviser hende og de fortsrnede Eneboere, Kongen
felv i et cedelt Lys, uden at Tilskuerne derfor kunne miskjende hendes
Smerte og Harme: medens de begge fordanses over hinanden, vcekke de lige
megen Deeltagelse. Og esterat Ringen, det naturligste Erindringstegn,
har vakt hans slumrende Minder, seer man ham fortvivlet og angerfuld,
som Offer for den Skjcebne, hans Elskerindes Pligtforsømmelse har nedkaldt
over dem begge, indtil han, velfortjent af Guderne ved at staae dem bi i
Kampen mod deres Arvefjender, trceffer sin Son legende i den frie Natur
og forenes med sin bodfærdige SEgtesoelle, der har fundet et Ly hos Gu-
dernes Forældre.
Saaledes har Kalidasas af det givne Stof og enkelte almindelig indiske
Motiver vidst at fremlokke en Mangfoldighed af Fslelfer og Lidenskaber,
hvis Stromning han leder med beundringsværdig Kunst. Forste Optrin,
der ligesom springer ud af Prologens SlutningSvers, begynder med den liv-
lige Skildring af Gazeljagten. Men strax bebudes Stykkets Hovedindhold
ved Eneboernes Forjættelse til Kongen, at der skal sodes ham en Son (V. 12),
og ved de saa Ord om Kanvas’ Valfart, „for at sone en fjendtlig Skjcebne,
der truer hans Datter." Man glemmer snart disse Ord over Synet af de
tre Sostre, der vande Blomstertrceerne, og tager uforstyrret Deel i hele det
yndige Skov-Eventyr, der ender med Trolovelsen. Det er her kun Bien,
Jcegerne, Raksjaserne, der gjore Ufred, og Kongen er Eneboets Beskytter.
Men i Forspillet til fjerde Optrin, hvor Forbanderens Stemme hores bag
Skuepladsen i det Aieblik, Veninderne samle Blomster til et Offer for
Sakuntala’s Lykke, trcekker den onde Skjcebne sammen over hendes Hoved og
staaer som en Sky paa den milde Himmel, der belyser hendes Afsked fra
Fader og Sostre, fra Gazeller og Blomstertrccer. At den cxrvccrdige Ene-
boer selv fremtræder i dette Optrin og i de ovrige kun bliver omtalt, stemmer
forunderlig smukt med hans Personlighed, som her strax (V. 81) tegnes
derved, at hans forste Tanke gjcrlder dem, for hvem Med fra en Datter
maatte v^re endnu smerteligere. Ester at Vemodigheden, som finder sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
