Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Tverstilke med lysegronne Knopper (jfr. V. 129) styde op mellem Bla-
dene paa de morkladne Grenes Spidser. Af Blomsterne, der ere smaa og
sidde i Klaser paa rode Stilke, udvikles blommedannede Steenfrugter af
Stsrrelfe som Gaaseoeg og af Farve gule eller rode og gronne. Paa dette
Sted ncevneS ikke det almindelige Mangotrcr, men en vellugtende Afart.
V. 21. En Krigers Brud. Det hedder i Manus’ Lovbog
12—13), at hver Mand idetmindste bor tage den forste Hustru af sin egen
Kaste; men det er ham aldrig tilladt at gifte sig med en Qvinde af hoiere
Kaste end han selv. Saaledes kunde Kongen som Kriger ikke tcenke paa
ZEgteffab med en Brahmanpige.
V. 22. Sanskritnavnene paa en Bi (Omsvcermer, Honninglaver o.fl.)
ere Hankjonsord.
S. 13. „Er der Velsignelse med Eders Bod?" Saaledes
pleiede man at hilse dem, der horte til Brahmankasten (jfr. S. 61), lige-
som en Konge hilstes med Anste om Seir (S. 22. 61 og ofte).
S. 13. Velkomstossret til Gjcester bestod af Riis, Durva-Grcrs
(s. n.) og Blomster samt Vand, som man frembar i en baadformig Skaal.
S. 13. Saptaparnam (kolonis seko^ris) et Trce, hvis Stamme
kan vcrre en Favn i Omkreds, med hvidt og blodt Ved.
S. 14. Kongeviismand er et Hcedersnavn for en hellig Mand af
Krigerkasten, hvilket i det Folgende ogsaa bruges uegentligt om Kong Du-
sjantas (jsr. V. 47). Endnu hoiere Rang node „Gndviismoend" (f. Ex.
Naradas S. 88) og „Brahmanviismcrnd" (f. Er. Brahmanen Vafisthas,
der laae i Strid med Kong VisvamitraS). — Om ViSvamitras jfr. Helte-
digtets Fortælling om Sakuntala, ovenf. S. 111.
V. 29. Bindende. Meningen synes at vcere, at Sirifjen (s. Anm.
til V. 4) er i Fcerd med at glide ned (jfr. S. 80), men standses, idet den
klcrber ved Sveddraaberne.
V. 31. Grceshopsvcerm. Her sigtes til de vandrende Grceshopper,
der ere bekjendte som en af Landeplagerne i det hede Jordstrog.
S. 18. Kusa- eller Darbha-Groes (pc>» e^nosnroicies, asb. i
veMe klore pi. 10 3), en Grcesart med smalle og spidse
Blade (jfr. V. 89); utallige Smaa-Ar sidde kamformig paa fine Tverstilke,
som danne den over 1 Fod lange Rispe. Ved hellige Handlinger redte man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
