Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 133 —
S. 74. Kncele. Folk af ringere Stand, der fremstillede sig for en
Konge, betegnede deres Underdanighed ved at kaste sig ned for ham og
berore hans Fodder med Hovedet.
V. 131. Kuruvake, d. s. s. Kuravake, er Navnet paa flere for-
skjellige Blomster, navnlig den carmoisinrode Amaranth og den i Anm. til
S. 18 beskrevne tornede Barleria. Efter Urvasi (II, S. 19, V.) er Ku-
ruvakeblomsten rod med sort Aftegning.
V. 132. At „lobe vild i Navnene" er et staaende Trcek af Aands-
fravcerelse hos Elskende (jfr. Urv. II, S. 14; III, S. 35).
V. 133. Efter denne Oversættelse sammenlignes Kongen med en
Diamant, sorsaavidt hans oedle Skikkelse ligesaa lidt har tabt sig kjendeligt
ved den dybe Sorg, som LEdelstenen kjendeligt svinder ved Slibning.
S. 76. Ordsproget vil omtrent sige: Ulykke kommer sjelden alene
(jsr. Urv. II, S. 18; IV, S. 58).
S. 77. Gjceftegave; jfr. anden Anm. til S. 13.
V. t37 og 138. Len; jfr. Anm. til V . 43.
V. 138. Neglene sminkedes; jfr. Anm. til V. 69.
V. 140. I den bengalske Udgave lyder MathavjaS’ foregaaende Re-
plik saaledes: „Og jeg vil gjore min Stok Bebreidelser: hvor kan Du Stok
virre saa kroget, mens jeg er saa rank?"
V. 142. Varme (egl. Sved) saavelsom Gysning (V. 63; egl.
LegemhaareneS Reisning, jfr. Urv. I, S. 9; III, S. 48, V.) er i den
indiske Erotik Tegn paa lidenskabelig Kjcrrlighed.
V. 143. Bcek,paa SanSkr. Hunkjon.— En Luft so af SandorkenenS
Dunster, der i Frastand kunne have saa skuffende Lighed med en So, at ikke
blot Mennesker men ogfaa Dyr lade sig vildlede, hedder derfor paa Sans-
krit „Gazel-Torst".
V. 144. Flamingo, Sanskr. d. e. »nsei-, Gans, (plioenieo-
pterus i-uber) er en Vadefugl af Heireflcegten, hvis Hals og rode Been ere
meget lange og spinkle, Ncebbet knceformig boiet paa Midten og takket i
Randen. Naar den foger sin Fode, holder den Overncebbet nedad og ploier
dermed paa Vandets Bund i Dyndet, hvoraf den ved sit besynderlig dannede
Noeb kan afsie saa fine Næringsmidler som Fisieleg o. desl. (sml. V. 155).
Af Farve er den hvid med et rofenrodt Skjcer; Vingerne hoirode med sorte
Svingfjedre. Flamingoerne leve i Flokke. Naar de vade ud efter Fode,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
