Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
som har Ret og Adgang til at tage sig en saadan Undersøgelse
paa og evner at føre den igennem. Hvo, som gemmer en Løndom
i sit Hjerte og agter at værne dens Gemme, — han vogte paa sig
selv, at ikke hans Læge ejer den om en føje Stund! Hvis denne
er snildrig og besidder hin underlige instinktive Sans, der ikke
blot hører og ser, men ogsaa forstaar det, der aldrig direkte kan
siges eller skildres; — hvis han derhos undgaar al paatrængende
Selvsyge og deslige frastødende Egenskaber, som viser, at han
i Virkeligheden nyfigent ledes af sin Egenkærlighed; — hvis han
ejer den medfødte Evne (der aldrig kan tillæres), at han kan
bringe sin indre Personlighed i en saa fint afstemt harmonisk
Samklang med Patientens, at denne, uden selv at lægge Mærke
dertil eller føle sig pinlig berørt derved bagefter, udtaler sig i
Ord, saa aabne, saa uovervejede, at han kommer til at sige, hvad
han end ikke aner, at han nogen Sinde har haft i sine Tanker; —
hvis han modtager denne Patientens fortrolige „Lukken sig op“
og ,Talen ud“ fuldstændig behersket og stilfærdigt, uden Tegn
paa Overraskelse, og ytrer sin hjerteligste Deltagelse og
sympatetiske Forstaaelse ikke saa meget i Ord, som i den
ejendommelige Tavshed, der kan sige mere end mange Ord, — og navnlig
sige det meget kønnere; — og endelig hvis han til alle disse
Forudsætninger for at vinde Menneskehjerters Fortrolighed kan
føje denne, at han er Læge og vækker Tillid som saadan, — saa
vil det før eller senere komme dertil, at den forpinte Sjæl
sprænger Tavshedens Fængsel, bruser frem som en Sorgens Elv, og
bringer hver en bitter Løndom frem for Dagens Lys.
Roger Chillingworth var i Besiddelse af alle disse Egenskaber,
— eller dog de fleste af dem, men ikke desto mindre brød Elven
ikke igennem. Der udviklede sig — som alt nævnt — et vist
fortroligt Forhold imellem disse to højt dannede Mænd, der kunde
dele betydelige Omraader af Tænkningens og Lærdommens
Verdener med hinanden; de kunde drøfte indbyrdes alle Haande
Spørgsmaal, der angik Religion, Moral, Politik og
almenmenneskelige Forhold i det hele; begge havde de gentagne Gange
udtalt sig om Emner, der syntes at vedrøre dem selv personlig, —
men trods alt dette skete det dog aldrig, selv ikke nok saa tyst,
at Ord om en Løndom i den unge Præsts Hjerte blev betroet den
gamle Læge, — — og dog var denne overbevist om, at en
Løndom dulgtes dér for vist. Ja, han havde Mistanke om, at Pastor
Dimmesdale end ikke angaaende sin legemlige Sygdom havde
udtalt sig fortroligt og aabent for ham.
Efter nogen Tids Forløb fik Præstens Venner — hvem Roger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
