Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
om Guds Viisdom, Fortalen). Han troede at have saa meget
større Opfordring til at træde frem med sin Formaning og Lær-
dom mundtlig og skriftlig, som det forekom ham, at de, der
baade efter Kundskab og kristelig Udvikling maatte forudsættes at
vide den rette Vei, ligefrem bedrog Sjælene og førte dem paa
Vildspor. Og efter Christi Befaling er enhver skyldig at lade
Gods, Ære og Liv for at opmuntre andre til det evige Liv, og
vi er alle skyldige til at høre og lære hverandre.
2) gik jeg til Moss, Christiania og Drammen for at
faae Bekjendtskab med nogle religieuse og fortrolige Mennesker]
De Kredse, med hvilke Hauge søgte Tilknytning i de nævnte
Byer, hørte hovedsagelig til Brødremenigheden, som havde fun-
det Indgang i Norge i en Række Byer og i enkelte Bygder
fra 1730-Aarene udover. Vrodresamfundet i Christiania [og
Aker] var stiftet i 1739 og bestod til 1902; Brødresamfundet i
Drammen stiftedes 1746 og opløstes i 1810. Se forøvrigt anden
Del, §§ 2, 3, 6, 8.
3) min egen Fødebyng Tune i Smaalenene— De »tilgræn-
sende Sogne« er Glemminge, Onsø, Raade, Skiptvet, Rakkestad,
Varteig, Skjeberg, Borge-
4) en mere simpel Nationaldragt]. De eneste nu kjendte
Folkedragter fra Smaalenene viser Skikken i st Præstegjeld i
18de Aarhundrede En Mandsdragt fra Jd med langskjødet hvid
Vadmelssrak er Esterligning af Moden ved den franske Konge
Ludvig x1V’s Hof; denne Mode har været udbredt blandt Bøn-
derne over hele Landet, men er bleven særlig karakteristisk for
Gudbrandsdalen Forovrigt har Smaalensbygderne holdt sig
nær efter By-Moderne· Der er bevaret en gammel Kvindedragt
fra Jd af Damask, Moirese og Sirts, og et Par Mands-Bukser
af gul Plysch. Naturligvis bar man til Hverdags helst hjemme-
virkede Tøier, Vadmel (hvidt eller graat) og Verten; men naar
Vadmel brugtes til Stasplagg (hvidt eller blaat), blev det gjerne
kantet med grønt og forsynet med Dusker og Opslag »De fornem-
mere Bonder og de som handle meget i Kiøbstæderne, bruge
og Klæde, helst bruun og blaae«, heder det fra Spydeberg 1779.
S. 7. 1) J Aggershuus og Budskeruds Amt fandtes
. . .. nogle, som med mig fattede Lyst til det BedreJ Jfr. anden
Del, §§ 8 og 9·
2 .. iSmaalenene .. gaves mange i min Vandringstid,
som holdt sin HuusandagtJ Jfr. anden Del, §§ 4 og 5.
s) mine Forældre] Nils Mikkelsen (f. 1732, f 1813) fra
Evenrod i Glemminge, og Marie Olsdatter (f. 1734, f- 1811),
der eiede Hauge i Time-
4) Præsten] Stevelin Urdahl, f. 1758 i Senjen i Nordland,
residerende Kapellan i Tune fra 1788, Sogneprest i Tune fra
1796, Sogneprest i Frederiksstad fra 1800, f 1818. Urdahl var
en rettroende Prest, »oplært« iHerrnhutismen; men han var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
