Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Skyld, især for dem, som ei kan læse den i deres eget Sprog,
oversat af Tydsk paa Dansk. Fjerde Oplag. Til Trykken beko-
stet af den, der beder at prøve alle Ting og beholde det Gode,
1 Thessal. 5 C. 21 v. Udgivet af Hans Nielsen Hange«. Chri-
stiansand, 1803. Trykt af Peder Høeg. 64 Sider. Første Ud-
gave af dette Skrift udkom iKiobenhavn 1775 under Titelenr
»Den berømmelige Doctor Thauleri Omvendelses-Hiftorie. Til-
ligemed en kort Bestrivelse om hans Endeligt For dens Merk-
værdigheds og Opbyggelses Skyld, især for dem, som ei kan læse
den i dens eget Sprog, oversat af Tydsk paa Dansk«. 80 Sider.
Oversætteren er enten den norskfodte Præst Hans Siverud (·s- 1783),
eller den danske Litterat Niels Prahl («s- 1792). Foruden i de
nævnte 2 Udgaver ved Hauge blev Bogen ogsaa trykt 1799 (uden
Stedsangivelse), Kiobenhavn 1802, Bergen 1846, Christiania 1859.
— Johan Tauler, født omkr. 1300, s 1361, var en tysk Domi-
nikaner-Munk, der levede og prædikede i Strassburg, Basel og
Køln. Tauler hører til de saakaldte tyske Mystikere, der lagde
Hovedvegten paa det inderlige personlige Samfund med Gud og
den selvstændige religiøse Oplevelse. Tauler var fuldt ud Katholik,
men der er meget hos ham, som minder om evangelisk Kristen-
dom, og man har derfor ofte regnet ham blandt Reformationens
Forløbere. Hauge lærte i 1797 hans Livshistorie at kjende, og
Læsningen af denne Bog bragte ham den Klarhed iHjertet, som
han hidtil havde savnet.
S. 18. l) Klædedragt] J Fjord- og Fjeldbygderne i Ber-
gens og Christianssands Stifter var det 16de Aarhundredes folde-
rige Mandsdragt i Løbet af det 18de Aarhundrede afløst af den
tætsluttende Klædning, der nu almindelig kjendes under Navnet
»Nationaldragt«; denne varierede fra Bygd til Bygd, og havde
heller ikke overalt lige tidlig fundet Indgang ; den bestod af
snævre Knæbukser, tilsiddende og temmelig sid Kufte, senere ogsaa
Vest; Emnet var helst Vadmel af forskjellig Farve. Strilerne
bar dog i Begyndelsen af 19de Aarh. for det meste en anden
Slags Dragt (se S. 26 Anm. 2). Hvad Kvindedragten angaar«
har Forandringerne ikke været saa indgribende; Stakken pleiede
være kort, Livstykket forskjelligt af Form og Farve; hjemmevirkede
Tøiet var det vanlige, men Kjøbetøi brugtes gjerne til Høitids
klædning.
2) en Jomfru] Jomfru Maren Boes i Bergen, født om-
kring 1730. Hun havde i sine yngre Dage været Husholderste
hos Bergens-Biskopen Dr. Erik Pontoppidan (1747—55), ved
hvem hun var bleven vakt. Hun levede endnu Vaaren 1804,
men døde ikke længe efter. Om hendes Velgjørenhed mod Hauge
se ogsaa S. 20.
8) D. Ct·] Dansk Courant, d. e. dansk gangbar Mynt-
S· 19. l) ListerlandJ Om de religiøse Tilstande her se
anden Del, § 11. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
