Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
og Sundalen. J Throndelagen blev ikke faa vakte i Opdal og
Rennebu, men i Meldalen var Vækkelsen stærkest nordenfjelds·
S. 26. l) en passende Klædedragt] Medens Dragterne i
Romsdalen og paa Nordmore lignede stærkt Gudbrandsdalens
eiendommelige Klædninger, var de gamle nordenfjeldske Folke-
dragter for øvrigt gjennemgaaende lidet udprægede, og mere ori-
ginale Dragter havde kun udviklet sig i enkelte Bygder. Stoffet
i de thronderske Mandsdragter var Badmel eller Skind. Karakte-
ristisk for Throndelagen var den lange hvide Vadmelskofte.
2) de grove Strileklæder] Befolkningen omkring Bergen,
særlig paa Øerne, de saakaldte Striler, brugte i Begyndelsen af
19de Aarhundrede for det meste. en mørk Dragt, med Støvler,
vide Bukser og Kaste, undertiden Sko og Hoser·
3) Hang til at beskjæftige sig med politiske Sager] J den
Tids Throndhjems-Aviser findes meget sjelden Artikler om poli-
tiske Emner; den Politiseren, som Hauge her sigter til, har derfor
vistnok helst foregaaet mundtlig, særlig i Klubber (den bor-
gerlige Klub, den borgerlige harmoniske Klub) og Selskaber
(det venskabelige Selskab, det forenede borgerlige Selskab); Sel-
skabelighed regnedes dengang som et Særkjende for de thrond-
hjemske Borgere. Det var Skik at synge ved Bordet; navnlig
var J. N. Bruns Rationalsang »For Norge, Kjæmpers Føde-
land« meget yndet· Den norske Selvstændighedsfolelse og Fæ-
drelandskjærlighed havde i den velstaaende thronderske Handelsstad
vokset sig stærk Og Franskmanden Latocnaye, der paa sin Nor-
gessReise i 1799——1800 ogsaa gjæstede Throndhjem, overraskedes
ved at finde sine egne Landsmænds revolutionære Jdeer udbredt
til dette fjerne Sted. »Republikens Røvere, skriver han, har
ogsaa her vundet Indgang med sine Grundsætninger, og det un-
derligste er, at det især er Præsterne, som er smittede af dem«.
4) Nogle bleve dog ogsaa i Trondhjem fortrolige med mig]
En af disse var Bondesonnen Arnt Bjornsen Solem fra Klæbu
(1777—1857), som ved denne Tid bosatte sig i Throndhjem og
efterhaanden oparbeidede en stor Kjobmandsforretning. Forovrigt
havde Brødremenigheden en liden Flok i og omkring Byen, og
Johan Nordal Bruns Virksomhed som residerende Kapellan i
Bynæset (1772—74) havde ogsaa været af Betydning for det
religiøse Liv der i Egnen (se anden Del, § 15).
tz) en Lensmand] Lensmand i Strinden var i 1800 Ole An-
dreas Wold.
S. 27. 1) Præsten Urdahl] Se S. 7 Anm. 4.
2) Borgemesteren i FrederiksstadJ Peter Garde, Borgermester
i Frederiksstad 1776—1801 og tillige Byfoged etc· fra 1782.
«) Boghandler D. i C.] Andreas Diurendahl, kongelig privi-
legeret Boghandler i Christiania, f 1817·
4) Betragtning over Verdens Daarlighed] se S. 5 Anm. 3.
Z) Christi Forklarelse i SjelenJ »Jesu Christi Forklaring i
Sjelen, det er en kort og skriftmæssig Underviisning, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
