Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
2) Lyster] Faa Præstegjeld er stærkere end Lyster blevet paa-
virket af Hanges Alvorstale. Hans Samlinger her besøgtes af
store Flokke; paa Exercerpladsen Dalsoren talte han for Tusinder
af Tilhørere Næsten i hvert Hus fandt hans Skrifter Indgang.
S. 41. l) derpaa forlod jeg dette Sted og gik hjem til mine
Forældre] I Christiania, hvor han opholdt sig omkring 11te Sep-
tember 1802, blev han og hans Ledsagere indkaldte til Bistopen
og arresterede· De slap dog snart løs igjen.
2) Valloe Saltværk1 Kong Christian Vl anlagde i 1739 paa
Vallo, 11– Mil nordost for Tonsberg, et Saltværk, som kom
igang 1742 og blev drevet for Kongen indtil 1819, da det solg-
tes til Private.
3) Holden Sogn, hvor jeg var udsat for Forfølgelser]
Hauge holdt Opbyggelser paa Gaardene Tveit, Klovdal, Ytterbo,
Tufte og Heisholt Præsten Breiner kom til Tveit efter Opbyg-
gelsen, og Hauge gjentog Hovedindholdet af sin Tale for ham,
men Præsten spyttede ham i Ansigtet. Efter Hanges Forslag sang
Forsamlingen H. A. Brorsons Salme »Far her ud, urene Aand«, og
Præsten gik. Til Heisholt kom Præsten og Lensmanden, netop som
Opbyggelsen var slut, for at arrestere Hange; men dennennd gik
sine Forfølgere ved at gjemme sig i Laavem Bonderne paa de
5 Gaarde blev i 1803 dømt til Pengeboder for at have holdt
utilladelige Forsamlinger·
S. 42. l) endeel Brystsmykker og Spænder i Halsklæder]
Telemarken har været det nationale Solvarbeides egentlige og
virkelige Hjem gjennem Aarhundreder, og Telemarkingerne, der i
Almindelighed besidder et mærkeligt kunstnerisk Anlæg, har som
Solvarbeidere lagt for Dagen en beundringsværdig Selvstændig-
hed og Smag. Slutningen af det 18de og Begyndelsen af det
19de Aarhundrede synes i Telemarken at have været en Periode,
da der i dette Bygdelag fandtes meget Sølv. Selvsmykker brug-
tes mest af Kvinder, mindre af Mænd; særlig var Kvindernes
Hoitidsdragt, fremforalt Brudedragten, prydet med Solvstas
(Sylgjer, Spænder, Kjæder« Knapper, Bælte o. s. v.), men ogsaa
paa Hverdagsdragten blev Solv baaret; Mændene brugte Spæn-
d;r,SHals- og Armknapper, og særlig Troie- og Vesteknapper
a olv.
2) Rollougstranden] skal være Raulandsstranden.
3) til Bergen .. ] Fra Hollen drog Hauge gjennem Bo og
Seljord, Tinn, Rauland, Roldal, Suldal, Jelsa, Avaldsnæs, og
kom til Bergen sidst i December 1802.
4) de som for havde forfulgt mig] Biskop Schonheyder (se
S. 23 Anm. 1).
S. 43. l) Gjeslingerne] Se S. 35 Anm. 2.
2) Kjøbmand A. S——] Arnt Vjornsen Solem, se S. 26
Anm. 4.
«) Brynie Præstegjeld] Brono i det sydlige Helgeland·
«) Barkebrod] Man malede den indre Del af Varken af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
