Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
kaldes med et oprindelig svensk Navn) er et mongolsk Folkefærd,
der taler et Sprog, beslægtet med Kvænsk (se Anm. 4) og Un-
garsk. Man skiller mellem Fjeldfinner (se Anm. 3) og Sjøfinner.
Sjofinner eller Bufinner kaldes de faftboende blandt Finnerne
eller Lapperne. De lever af Fisteri og noget Jordbrug.
2) Qvænerne] Se Anm. 4.
3) Fjeldfinner] Fjeldfinnerne (se Anm. 1) har bevaret sit
Folks oprindelige Levevis; de er Nomader og lever af Renavl.
4) Qvænerne ere et svensk Folkeslag fra Qvænland i SverrigeJ
Dette er urigtigt. »Kvæner« kaldtes paa Norsk allerede i Harald
Haarfagres Dage Jndbyggerne as det nuværende Storfyrsten-
dømme Finland3 nu benævnes de Finner ; selv kalder disse sig
»Suomalaiset«. Finnerne = chenerne er et helt andet Folkefærd
end Finnerne = Lapperne; Kvænerne hører til den saakaldte
finsk-ugrifke Folkeæt, som atter er vidt forskjellig fra den nordiske
Stamme, og deres Sprog er ligesom Lappisk ganske uforstaaeligt
for Nordboer· Fra Finland er Kvænerne indvandrede i Norge
særlig i 18de og 19de Aarhundrede, mest til Finmarkens og
Tromso Amter. —
S. 48. 1) D. C.] Se S. 18 Anm. 3-
’) NummedalenJ Se S. 35 Anm. 3.
s) O— C-] Otter Carler Bacherud fra Helgøen i Mjosen.
Han virkede en Tid ivrigt som Hauges Medarbeider, men var
uden Dybde, hvorfor Hauge gjentagne Gange formaaede ham
til Selvprøvelse og større Alvor. Hauges Frygt viste sig ogsaa
grundet ; under et Forhor i Namdalen 1807 fornegtede han sin
Tro, fragik alt Samfund med Hauge og tilbød at udlevere hans
Bøger, som han sagde, at han havde kjøbt af Nysgjerrighed
Dette gjorde et sterkt Jndtryk paa »Vennesamsundet«· Siden
bar han i Aarrækker paa et »Fortvilelsens Suk«. Af et langt
senere Brev fra Sørviken ser det ud til, at han igjen kom til
Opreisning; men noget sikkert herom vides dog ikke. — Sørviken,
eller rettere Surviken, et lidet Brug paa nordøstre Side af Ottek-
øen i Viks Sogn i Fosnes Herred, Nordre Throndhjems Amt.
4) Jeg reiste herfra] Stiftamtmand Angell i Throndhjem
havde givet Fogderne Ordre til at arrestere Hange, hvorsomhelst
han viste sig i Stiftetz da Foged Plesner i Namdalen kom og
forkyndte Hauge Stiftets Ordre, reiste han straks sydover.
5) en Kobbergang i Vingjela i Nærheden af ØsterdalenJ J
Vingelen Sogn, Anneks til Tolgen, en Fjerdings Vei nord for
Vingelen Kirke, fandtes et Svovlkis-Felt, 3 Meter mægtigt og
2—300 Meter i Udstrækning; her var hidtil drevet et Skjærv
for Roros Kobberværks Regning, da Hanges Venner optog Drif-
ten. Vingelen Grube blev siden drevet af Foldals Kobberværk, der
lededes af Assessor Haagen Mathiesen (se S. 49 Anm. 1), efter
1826 af Røros Værk
0) Circumference] = Omraade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
