Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
jfr. S. 85) og skal have hjulpet sin Søn Prokurator Niels Lumholtz
med Affattelsen af dennes Forsvarsskrift i Kommissions-Sagen
mod Hange.
s) Paa Fyen og især iJhlland traf jeg nogle som vare
bøielige .. ., ligesom jeg endnu i Jylland har enkelte fortrolige
Venner] Peder Laursen modtog Hanges Udsending Ole Olsen
Bache vel, og Hauge søgte derfor ogsaa hen til Peder Laursen,
men der blev ikke noget ret inderligt Forhold mellem dem, vist-
nok af den Grund, at Peder Laursen stod langt over Hauge i
Begavelsez senere blev Peder Laursen ligesaa utilfreds med Hauge,
som han var med Brødremenigheden, og fandt, at Hauge lagde
for megen Vægt paa Gjerningerne og forklarede Alterens Sakra-
mente feilagtig (L. Helveg, Den danske Kirkes Historie efter Re-
formationen, 2.Udg. 11, S.323—24; jfr·Kirkehist. Saml. 3.11,
S. 559——60 og 5·11, S. 610). Hauge har derfor vistnok heller
søgt Tilslutning til Peder Frandsen, men hvilket Udfald en saa-
dan Tilnærmelse kan have havt, vides i Virkeligheden ikke (jfr.
L. Koch, Den danske Kirkes Historie 1801—17, S. 265; Kirke-
hist. Saml. 5. 11, S. 610). Hauge har dog i alle Fald havt en
Del Tilhængere i Danmark, bl. a. Kjøbmand And. Friis iHor-
sens (Koch S. 263), der senere nærmede sig Grundtvig (Kirkehist.
Saml. 3.11, S. 561). Hanges Venner inlland kunde ikke enes
med Brødremenigheden (Kirkehist. Saml. 5.1, S. 297 og 302 f.);
men Hauge selv kom særdeles vel ud af det med Brødrene ved
sit Besøg i Christiansfeld, hvor han talte meget med sin Lands-
mand Peter Treschow, Menighedens Forstanden
S. 54. 1) Byfogden1 Carl Adolph Dahl, Bhfoged i Frede-
rikshald og tillige Sorenskriver i Jd og Marker.
2) Øvrighedens Jndberetninger til Cancelliet . . .] Disse Jnd-
beretninger blev afgivne i Henhold til Kancelliets Rundskrivelse
af 30te Juni 1804 (se S. 52 Anm. 2). Kun forholdsvis faa gi-
ver paalidelige Fremstillinger af sikre Kjendsgjerninger; som of-
test fremfører de løse Rygter ofte langveisfra De fleste geistlige
og adskillige civile Embedsmænd giver et mørkt, forvrængt og
mangen Gang ligefrem usandt Billede af Hauge og hans Til-
hængere, og udtaler skarpe og haarde Domme om ham og hans
Virksomhed; paa den anden Side var der dog de Præster, som
var Sandheden tro, og nogle af Juristerne roser Hanges Venner
i uforbeholdne Udtryk. Hvad angaar de Forholdsregler, som
man skulde gribe til for at stanse »Sværmeriet«, da var det for-
holdsvis saa, som mente, at manenten skulde bruge Ordets Magt
eller overlade Bevægelsen til sig selv; de fleste foreslaar mere
direkte indgribende Midler ad Lovens Vei, saasom at iværksætte
Censur over eller Forbud mod Hanges Skrifter, at øve Kirke-
tugt, at negte dem Handelsret. at indskjcerpe Forbudet mod
gudelige Sammenkomster, eller at uskadeliggjore Hauge som Bevæ-
gelsens Leder ved at fængsle ham-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
