Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
tænkte Fællesskab i Formue. Allerede i Aaret 1800 sees han at
have overveiet denne Sag pro og contra. Paa den ene Side saa
han, at ,,om vi lader Alting være fælles i vort Samfund, saa
vil der indtrænge Ladhed«; paa den anden Side var han bange
for, at personlig Besiddelse af timelig Eiendom vilde opvække
,,Begjærligheden til Gjærrighed, Egennytte og Hovmodighed«.
Trods de nævnte Betænkeligheder var det dog hans Mening, at
»alle tro Sødskende i Herren« burde have »Fællesskab endog i
legemlige Ting«, saa de bleve ,,lige formuende«, efter de første
Kristnes Exempel. Men allerede paa dette Trin indsaa han, at
der maatte gjøres den Undtagelse, at »Familier, saavelsom Jord-
dyrkere« skulde have fuld Eiendomsret over deres Gods og blot
afgive saameget til gudeligt Brug, som de selv vilde. For Re-
·ten bleve hans Tanker angaaende denne Sag mere og mere ube-
stemte og vaklende; engang synes det at have svævet for hans
Tanker at lade Vennesamfundet optræde som et Slags Aktiesel-
skab med kongelig Approbation (csr. Udtrykkene paa flere Steder
i hans Breve: »an vi Bevilgning til Samfund«); om Ansogning
herom blev indsendt, vides ikke; snart standsede han dog ved den
paatænkte Ordning, ..; — her gjengiver Bang Grundlinjerne i det
Dokutnent, som findes optaget i Kommisfionsdommen af 4de Decem-
ber 1813 og er trhkt ovenfor S.171—72. — Dette Dokument sendte
Hauge omkring 1802 til fin Broder Mikkel for at faa det gjen-
nemseet af en »khndig Embedsmand«; men da han fik den Be-
sked, at det ikke var overensstemmende med Loven at binde Tje-
nestefolk ved slige Kontrakter, saa opgav han Tanken om
Fællesskabet i nogen af disse Former, en Beslutning, hvori
hans mest fremtrædende Venner havde sin Andel. —- Saavidt
Bang. En af Anklage-Posterne mod Hauge i den store Retsfag
gjaldt Oprettelsen af Samfunds-Kasien; men hverken Kommis-
sionen eller Overkriminalretten fandt Sagen tilstrækkelig bevist
til at kunne fælde Hauge paa dette Punkt.
S. 73. l) J. N. Brun] Se S. 39 Anm. 2.
S. 74. 1) Krogh, Bifkop] Se S. 63 Anm. 4.
S. 76. l) Blom] Se S. 64 Anm. 2.
S. 77. 1) A. Engelhart .. .] Se S. 64 Anm. 3.
2) ThygesonJ Se S. 67 Anm. 1.
S. 78. l) har jeg læst paa Prent adskillig Udaad han eller
hans Tilhængere her i Trondhjems Stift skal have begaaet] Her-
med sigtes til Begivenhederne i Leksviken i 1802; s. S. 37
Anm. 3 og 5.
S. 79. l) Vugge] Se S. 63 Anm. 1.
2) S. so: P.] Hount ....] Se S. 65 Anm. 1.
S. 80· 1) C. Sorenssen ...] Se S. 63 Anm. 2.
S. sl. 1) G. Moltke] Se S. 21 Anm. 4.
S. 82. 1) F. Trampe] Se S. 66 Anm. 2.
S. 83. 1) en Hjulmager ved Agers Kirke] Rimeligvis Ole
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
