Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
199
sine Venner for første Gang iBrodrenes Forsamling (Nedre Slots-
gd· Nr. 15); men Haugianerne vedblev efter sin Leders Død at være
tilbageholdende Se Beretninger fra Brødremenighedens For-
standere i Christiania 1806——25 i Norsk teologisk Tidsskrift XlV
1913, S- 247——260.
J Drammen fandtes i 1740-Aarene mange Herrnhutisk Vakte,
og et Brødresamfund med en Societets-Forstander fra Herrnhut
stiftedes heri 1746. Samfundet bestod her for en ikke liden
Del af bedre Folk; deres aandelige Fader var paa Hanges Tid
Peder Nheborg Hesselberg (1725—1804), residerende Kapellan til
Bragernæs og Ztrømsø, en Broder af Præsten Christen Hessel-
berg i Raade (se S. 53 Anm. 2). Peder Hesselberg var maaske
den dygtigste af alle de Hermhutiske Præster i Norge i det lsde
Aarhundrede Han stod iForbindelse med Seebergianerne og
synes ikke at have havt synderlig tilovers for Hauge Efter
Hesselbergs Død hensygnede Drammens Brødre-Socieiet og op-
løstes 1810.
S. 92. 1) da jeg var i Christiansfeldt i Holsteen 18041
Se første Del, § 80; S. 52 Anm. 5
2) en Englænder som bekjendte sig til den reformerte Kirke,
især efter Calvins Lære] Den navnkundige Reformator Johan
Calvin (1509——64) havde i Hovedsagen samme Opfatning as
Frelsens Grund som Luther, nemlig Retfærdiggjørelsen af Troen
uden Lovens Gjerningen Men der var nogen Forskjel mellem
dem i Spørgsmaalet om Forudbestemmelsen Baade Luther og
Calvin optog Augustins Lære at Gud fra Evighed af har be-
stemt nogle til Frelse andre til Fordømmelse; men Luther har
ved Siden heraf mange Udtalelser om, at Guds Frelsesvilje gjæl-
der alle Mennesker. Calvin derimod gjennemførte skarpt Læren
om Menneskets Forudbestemmelse og gjorde den til det bærende
Grundlag i den kristelige Lære Forudbestemmelsen er en evig
Beslutning, hvorved Gud hos sig selv har fastsat, hvad der skal
blive af hvert eneste Menneske Men vi ved ikke, hvem der er
udvalgt og hvem der er forskudt. Udvælgelsen aabenbarer sig gjen-
nem Kaldelsen, og enhver skal tro paa sin Kaldelse — Calvins
Lære blev af John Knox indført i Skotland, hvor en »reformeret«
Statskirke grundlagdes i 1560. Omtrent samtidig forsøgte Gal-
vinisterne at sætte sig fast i Englandz de kaldtes der siden 1564
»Puritanere«z under Paavirkning fra Holland udviklede de sig til
»Kongregationalister« eller »Jndependenter«, som de kaldes siden
det 17de Aarhundrede Ogsaa den skotske Statskirkes Tilhængere
(»Presbyterianere«) vandt adskillig Udbredelse i England. J Be-
gyndelsen af det 17de Aarhundrede skilte ,,Baptisterne« sig ud fra
Independenterne; i 1691 delte Baptisterne sig i to Grene, hvoraf
den ene holdt strengt fast paa Forudbestemmelsen og den anden
nægtede den. Ogsaa blandt »Methodisterne«, hvis Sekt opkom i
England omkring 1740, var der forskjellige Meninger om Forud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
