Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
In agte »asien Puritaneren t il at troe, at Drengen
Dirkelig var et Vcrsen, som var gaaet frem as den
Grav, hvorpaa ban sad. M en da ban havde be-
mærket, at Sonet boldt Stand imod en kort Bon,
fom han fresrsagde ved sig selv, og ved at buske
paa, at deu A rm , han havde berort, var som en
anden Levendes, kom ban til en mere fornuftig
G isning. „Det stakkels Barn er forvirret i H o-
vedet", tcrnkte han, „men dets O rd ere i Sandbed
frygtelige paa et S le d , som delte." Han talte
derpaa med en indsmigrende Stemme, i den Hen-
sigt at rette sig efter Barnets Pbantasier.
„D it Hjem v il neppe vcrre hyggeligt, Ilb ra -
bim , denne kolde Cfkeraa.rsn.at, og jeg er bange
fo r, at du kun daarligr er forsynet med Mad,
Jeg siynder mig bjem til en varm Aftensmad og
r il en varm Seng, og bvis du v il folge med
m ig, sial du dele begge med m ig."
„Jeg lakker dig. Ven. men sijondt jeg er sul-
len og ryster af Kulde, onsier du dog bverken at
give mig Mad eller H usly", svarede Drengen i
den rolige Tone, fom Fortvivlelsen havde loert
dam, bvor ung han end var. „M in Fader herte
t il det Folkefard, fom alle Mennesker bade. T«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
