Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
me» hoppede rast i Dejret for at soge efter det. Og
undertiden, naar Blåsten bestrog Hojen i en vis
Retning, og fejede ned ved Siden af Hnset, tvcrrs
over den vinterlige Slette, var dens Stemme no-
get af det mest melancholske man kunde tcenkesig;
den lod liaesom Forgangenheden talte, som om
de Dode hver havde medgivet den en Hvidsten,
som om Tidens Odelceggelse aaudede i denne ene
klagende Lyd.
Ovcrkeren lukkede omsider Dogen, men be-
holdt im idlertid Haanden mellem de Blade, hvori
ban havde lcrst, medens han saae stift paa Pear-
son. Den Sidstes S tillin g og Trcek maae have
tilkjendegivct, at han led legemlig Sm erte; han
flottede Panden mod Hamderne, hans Tcrnder vare
tcrt sammenbidte, og hans Legeme filtrede as og
til ved en nervens Rystelse.
„Den Tobias", spurgre den gamle Mand med-
lidende, „har du ingen Husvalelse funden i disse
»range velsignede Steder af Skriften?"
„D in Stemme har naaet m it §)re ligesom en
langt borte vcerende og utydelig Lyd", svarede
Pearson uden at flaae Ojnene op. „Ja, og naar
jeg har lyttet opmcrrksomt til, syntes Ordene kolde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
