Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dring. da min D atter, den yngste, den kjereste af
min Borneflok, laa paa stn Dodsseng, og — "
„Klinde du lyde Aanden i et saadant Vjeblik",
raabte Pearson gysende.
„Ja, ja", svarede den gamle Mand skyndsomt.
„Jeg kncrlede ned ved Siden af bendes Seng, da
Stemmen talte hejt inden i m ig; men jeg rejste
mig ftra r, greb min S tav og drog derfra. O !
at det maatte vcrre mig forundt at glemme hen-
des sorgfulde B lik, da jeg saaledes unddrog hende
min A rm , og lod hende alene rejse gjennem den
morke D a l! thi hendes Cjcel var svag, og bnn
havde stottet sig til mine Bonner. I hin Rced-
sels N at blev jeg martret af den Tanke, at jeg
havde v»ret en vildfarende Christen og en grusom
Fader; ja , selv min Takter, med hendes blege,
deende Trcek syntes at staae for mig og hvidste:
„„Fader, du er bedraget; gak hjem og sog Ly for
dit graa Hoved."" O ! Dn, til hvem jeg har scet
op paa mine Vandringer", vedblev Qvcekercn og
kostede sine flammende Oine mod H im len, „paa-
I«g ikke den blodigste af vore Forfolgere denne
min Sjeels ublandede DodSkval, da jeg troede, at
A lt hvad jeg havde gjort og lidt for D ig var efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
