Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
’— i det Mindste indbildte ban sig det — for en
frygtelig Hemmeligbed, og havde dunkelt aaben-
baret den i deres Portraiter. Caa m
eget af ham
felv — af hans Pbantasi og alle andre Krcrftcr
— havde han anvendt paa Sindiet af Walter og
blinor, at ban n
cesten betragtede dem som sine
egne Skabninger, ligesom de Tusinder, m
ed hvilke
ban havde befolket Maleriets Enemarker. Derfor
giede de gjennemTusmorket i Skovene, svceved
e de
over Vandfaldenes Taage, saae de frem af SeenS
Spejl o
g forsvandt ikke engang for Middagssolen.
De svogede i hans Konstnerphantasi, ikke som Li-
vets Gjoglebilleder eller som blege Gjenfcrrd af
de Dode, m
en i Form af Portraiter, ethvert af
dem m
ed det uforanderlige Udtryk, som hans tryl-
lende Konft havde fremkaldt fra Sjcelens Dybder.
Han kunde ikke sejle hjem over det atlantiske Hav
forcnd han endnu engang havde seet Originalerne
til disse Phantasibillede-r..
»O herlige Konst!" mnmlede Maleren ved
sig selv, ider han betraadte Gaden. „Du er Ska-
berens eget Billede. De utallige Former, der
s
v
c
e
v
e omkring i Ebaos, faae Tilværelse ved dit
Vink. De D-de leve igjen. Du kalder dem tib»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
