Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7
Udstrækning i det Hele større, saaledes at en ret Linie, dragen fra Lindesnæs
til Nordkap udgjør en Længde af omtrent 230 Mile og følger man Rigets
Kyst, bliver Udstrækningen naturligvis endnu meget større.
Altsaa er Norge et paa Kloden meget nordligt beliggende Land; men det
følger ogsaa deraf, at om Vinteren er lang og Sommeren kort i Antal af
Dage^ saa er dog den sidste lang i Timeantal, idet nemlig Solen hver Dag
om Sommeren er længer over Synskredsen end den er i andre nærmere mod
Æqvator liggende Lande, og ved denne Naturens vise Indretning nyde de i
Nærheden as Polerne værende Iordstrækninger en ikke ringe Erstatning for
den korte aarlige Sommer. I Slutningen af Maanederne Marts og
Septem-ber staar Solen i Ievndøgnskredsen og paa denne Tid have alle Steder paa
Iorden lige lang nemlig 12 Timers Dag og Nat; men esterhaanden, som
So-len stiger høiere paa Himmelen, tiltager Lyset regnet i Timeantal meer i de
nordligere end i de længer mod Æqvator liggende Iordstrøg, indtil endelig
ved Midsommertid den længste Dag indtræder. Solen er da over
Synskred-sen i Christiania henimod 19 Timer i Døgnet og i de nordligere beliggende
Egne endnu længer. Under Polarkredsen gaar den paa Sommersolhvervsdagen
ikke ned og i Tromsø, Hammersest og paa Nordkap har man i flere Uger ja
Maaneder en uafbrudt Dag. Hertil kommer endnu Lysets Straalebrydning i
Luftkredsen, som gjør at Solen synes at staae tidligere op og gaae sildigere
ned end ifald Luftkredsen ikke virkede paa Straalerne. I samme Forhold,
som Daglængden tiltog mod Solhvervsdagen astager den fra denne Tid til
Efteraarsjevndøgnet i Slutningen af September. Hvormeget disse lange Dage
bidrage til at sremskynde Værternes Udvikling og Modenhed er det ufornødent
videre at udhæve.
Har saaledes, som vist, den geografiske Længde og Brede væsentlig
Ind-flydelse paa Stedernes Varme og Væxtforhold m. m., da er dette i endnu
betydeligere Grad Tilsældet med deres Høide over Havspeilet. Havets
Over-flade, naar det er i Ro, danner en regelmæssig Kugleflade; Faftli1ndets
Over-flade er derimod ujevn; det er derfor naturligt, at man regner Stedernes Høide
fra Havet. En Forskjel i Høiden over dette af kun Tusinde Fod kan medsøre
en ligesaa stor Forandring i Egnens Naturforhold, som om man med samme
Høide over Havet sorandrede sit Sted hundrede Mile i Nord og Syd. Man
ser altsaa heraf, at Høiden over Havet har en ganske overveiende Indflydelse
i denne Henseende. I det sydlige Norge salder saaledes Grændsen for den
evige Sne i omtrent 5000, i det nordlige Finmarken i omtrent 3000 Fods
Høide. Snegrændsen har altsaa i en Afstand as henimod 200 Mile sra Syd
mod Nord kun sænket sig 2000 Fod. Et lignende Forhold finder Sted med
Hensyn til de sorskjellige Væxtgrændser.
Norge besidder den Eiendommelighed sremsor mange andre Lande at
Ni-veauforholdene (Høidestrøgene) ere yderst sorskjellige, oste i meget korte Afstande
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
