Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
de fornødne korresponderende Iagttagelser til Beregning af det maalte Steds
Høide. Det er dog en Selvfølge at ikke for lang Tid maa være forløben
mellem Barometeroptegnelserne ved Havet og paa det maalte Sted.
Da Lusten aftager i Tæthed, jo høiere man stiger over Havfladen, følger
deraf at Barometerstanden ikke forandrer fig i samme Forhold, søm selve
Høi-derne. Paa høie Fjelde er denne Forandring mindre fremtrædende end paa
lavere Steder, d. e. Barometret synker et større Antal Linier, naar man
sti-ger de sørste tusinde Fod over Havet, end i de esterfølgende.
Ved en Høideforandring i Nærheden af Havets Flade synker Barometret
1 duodecimal Linie (1/2^ af en Fod) paa omtrent 79 Fods lodret Opstigning.
Foruden Barometrets Stand har ogsaa Thermometrets Varme- eller
Kul-degrad og Stedets geografiske Brede nogen Indflydelse paa Beregningen af
Høiderne. Dette, som findes i Lærebøgerne, hvor det kan søges, nævnes^
blot her.
Som ansørt tilbyde Barometermaalinger den i vort Land letteste og
be-kvemmeste Maade sor Høidebestemmelser og den allerstørste Del af de i
nær-værende Skrivt forekommende, fkyldes disse. Men man har ogsaa andre
Maa-der, der i Regelen kunne være nøiagtigere end Barometermaalingerne, men
og-saa ere sorbundne med langt større Anvendelse as Tid og Arbeide. Saadanne
Maader ere. Nivellements (Afveining af Stedernes Høide efter den
horison-tale eller vandrette Linie), geometriske Maalinger, ^enithdistancer
(Vinkelmaa-linger mellem Issepunktet og Punkter paa Iorden). For at anstille disse
sidste Iagttagelser maa man have en bekjendt Grundlinie at gaae ud sra.
Ikke faa af disse sorskjellige Slags Høidemaalinger findes ogsaa indtagne
i denne Samling, og hvor Barometret ikke er anvendt, er dette fordetmeste
ud-trykkelig anmærket.
Ved Hjelp af gode Karter findes Stedernes geografiske Beliggenhed i
Hen-seende til Længde og Brede ; men det vilde ved Generalkarter eller Karter over
hele, større Lande være forbunden med Vanskelighed og isærdeleshed soraarsage
Utydelighed at angive alle Høider over Havet med Tal, især hvor som i
Norge Høidemaalinger haves i flere Tusinder. Paa et Generalkart over Norge
kan, af Mangel paa fornødent Rum, heller ikke enhver Husmandsplads, ethvert
lidet Tjærn o. s. v., hvor Høidemaalinger ere foretagne, anlægges og
paa-skrives. For at fuldstændiggøre Kundskaben om Landets geografiske Forhold
ogsaa med Hensyn til Stedernes tredie Koordinat, Høiden over Havet, ere
disse Blade nedskrevne.
Det bliver nødvendigt med nogle Ord at gjøre Rede sor den Plan, som
er lagt til Grund sor Samlingen. Høidebestemmelser i Norge findes her
ind-tagne siden 1774, og ere aarlig i de seneste fem og tredive Aar regelmæssigt
bleven fortsatte af de udsendte Opmaalere (trigonometriske Operatører), hvis
Hverv det har været at opsøre og bestemme Udgangspunkterne sor den senere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
