Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
For at give en let og bekvem Oversigt over Høidesorholdene i de sorskjellige
Egne ere endelig i det tredie Afsnit alle anførte Maalinger sammenstillede ester
Amtsinddelingen og tillige efter Bogstavfølgen. De ere her ordnede i tre
Af-delinger B og G. ^ betegner de høieste Punkter, nemlig Fjeldrygge og
Tinder; B de laveste eller Indsøer og Vanddrag og G Steder af Middelhøide,
saasom Sne- og Væxtgrændser, Veihøider, Gaarde, Skydsstationer og lignende
Steder.
Der gives vist saa Høilande, hvor en saa overordentlig Mængde
sorskjel-lige Fjeldbenævnelser sorekomme, som i Norge, og holder den gamle Mening
Stik, at hvad man elsker, giver man mange sorskjellige Benævnelser, eller som
det med Ordsprog^ heder. ,,kjært Barn har mange Navne’’, da kan man ogsaa
heras slutte fig til, hvor høit Normanden elsker sine Fjelde. Da mange saadaune
Fjeldnavne ogsaa findes i nærværende Samling, har jeg foran i Bogen givet
en Fortegnelse over dem, som hyppigst sorekomme i Riget, oplyst ved
Exem-pler sra de sorskjellige Egne, og saavidt det har staaet i min Magt, tillige en
Forklaring over deres Bemærkelse. Foruden de overalt almindelige Navne.
Aas, Berg, Fjeld, Tind, Hei, Horn o. fl. er der nogle Betegnelser, som
so-rekomme kun hist og her over hele Riget; andre derimod tilhøre visse
Distrik-ter og ombyttes i andre Egne med andre Benævnelser af samme eller lignende
Bemærkelse. Disse ere nu afledede paa mangfoldige Maader, saaledes as
Fjel-denes Farve eller Snebedækning . Kviting, as deres Steilhed. Brat, Stav, Pig,
Støt, Afstyrtninger og Indhulinger. Djuv, Flog, Kjeip ; jevne Jndsænkninger
Sadel; skarpe Indhak. Skard; glatte Udseende; Glætte; Skraaninger Hald,
Lid; afrundede Masser. Houg, Klump, Tuve; Høide. Hø, Høgd o. s. v.
Men ogsaa efter Mennesker. Maud, Kal, Kjæring; Legemsdele. Axel, Knæ,
Bringe, Skrot, Hoved, P^1nde, Skolt, Nase, Nakke, Ryg; Dyr. Buk, Hest,
Haa, Galt, Raane, Gjeit, Ku, Oxe, Kalv; Bygninger eller Dele deraf.
Kirke, Port, Dør; Husgeraad. Stol, Kiste; Redskaber. Hammer, Skaft,
Eg, Kam; Klædningsstykker. Hat, Hætte, Knude, Knap, Kaabe, Kittel o. s. v.
o. s. v. ; sorekomme hyppigt Benævnelser, dels særegne sor visse Egne, dels
udbredte over det hele Land.
Da nu mange af disse Fjelde have modtaget Navne efter miudre
væsent-lige Eiendommeligheder eller ubetydelige Tilfældigheder, saasom en Rift eller
Kløvt, en Top eller Knap paa Fjeldets Høieste, en til Siden udstikkende
min-dre Klump og lignende, ere deres Bemærkelser ofte lidet afvigende og gaae saa
at sige over i hverandre; Det er saaledes sorbundet med nogen Vanskelighed at give
en nogenlunde sikker Forklaring over alle disse Navnes Betydning. For
saa-vidt muligt at træffe det Rigtige, har jeg derfor i Tvivlstilfælde søgt og ofte
fundet Veiledning saavel i Ivar Aasens ,,Ordbog over det norske Folkesprog’’,
som i I C Hørbyes Afhandlinger. ^,Et Strøg af Rigsgrændsen’’ og ^,om de
erratiske Phænomener’’ (Nyt Magazin sor Naturvidenskaberne 8de 10de og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
