Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Sælbo, Andre Ringebu, Selbu, da imidlertid Lyden af n ofte er den
sorher-skende i deslige Stedsnavne har jeg benyttet denne Vokal.
a, aa og o bruges meget ifleng. Saaledes skriver Hørbye. Herjehaagn (et
Rigsgrændsepunkt i østerdalen), Keilhau Herjehagna, og paa Munchs Kart
staar Herjehogna
Ligeledes e og æ, an og on. Snebræ, Snebree, Hong, Haug.
Hvor derfor Retskrivningen af Navne kan være meget tvivlsom, har jeg
un-dertiden anført to eller flere af de almindeligst brugte Skrivemaade^
Fordobling af Konsonant i Enden as Ordet sor at betegne korte Stavelser er
derimod aldrig anvendt; saaledes Hug, Ryg, Brat, ikke Hugg, Rygg, Bratt.
Men om end den nævnte Usikkerhed i Retskrivningen volder nogen
Ulei-lighed, blive Vanskelighederne dog større ved Valget af saadanue Benævnelser,
der i forskjellige Bygder udtales paa aldeles forskjellige Maader, og som af
mange Iagttagere skrives saa ganske asvigende, at Ordet neppe kan gjenkjendes.
Nogle faa Exempler ville vise dette.
Et mindre Fjeldvand har jeg seet skrevet Tjærn, Kjærn, Kjern, Tjøn,
Kjøn, Kjend ja endog Kjeng. Det første Navn er som det formentlig
almin-deligste og maaske rigtigste brugt her i Samlingen. I det østlige og sydlige
Norge høres ogsaa tydeligt Lyden af Bogstavet æ; men dette er ikke Tilfældet
Vestenfjelds og tildels Nordenfjelds. Her er Lyden af o den fremtrædende og
Ordet udtales som Tjøn eller Kjøn.
Under Goustasjeld ligger en Sæter, som Smith skriver ^Vierkjendsæter’’.
Det er sandsynligt at Navnet udledes as Vier (Vidier) og Tjærn ; men paa denne
eller lignende Formodning forandre Benævnelsen vil ikke altid kunne sorsvares.
Snehætten nævnes af Bygdens Folk i Almindelighed Sjohættan; men vilde
man bruge det sidste Ord, blev Stedsnavnet for Mange ukjendeligt.
I vore ældre Geografier kaldes en af Glommens Kilder Oresund sø, og
saaledes findes Navnet skrevet paa Pontoppidans Kart. Denne feilagtige
Be-nævnelse blev senere rettet til Aursundsø, som findes paa de nyere Karter. Men
Hørbye kalder Søen Aursuen og dette Navn er ester al Sandsynlighed det rigtige.
Hvad kan være besynderligere end at as to Nabobyer den ene kaldes
Lille-hammer og den anden Hamar, medens det dog skulde være det samme
Ham-mer eller Hamar, som forekom i begge. Navnene ere imidlertid bestemte ved
Lov og for denne maa man bøie sig, om man end ikke kan erkjende dens
fprog-lige Berettigelse.
Af de mange øvrige Exempler paa asvigende Skrivemaade as vore
Steds-navne hos sorskjellige Forfattere og Iagttagere, kunne endnu følgende, som
netop falde mig i Tanken nævnes.
Aamot, Aamodt; Sø, Sjø; Støl,Støil; Djuv, Iuv; Fæmundsø,
Femund-sjø; Hougs, Hous, Haus; Guldalen, Guledalen; Bru, Bro; Etne, Ætne;
Eidfjord, Eidsfjord, Eifjord; Trøgstad, Trygstag, Thrøgstad, Thrygstad;
Hovin, Hovind; Tvedt, Tvet, Tveit, Thveit; Ota, Otta; Volasø, Volaasø,
Vaalaasjø; Iostedal, Justedal; Lid, Lie, Li; Trysil, Tryssild og saa fremdeles.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
