Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
handler ikke om vort Liv, men om vore Drømme.
Denne Idealisme har som Idealismen og Virkelighedsskyen
i alle Litteraturer sin Aarsag i, at
vor Poesi udviklede sig under en politisk ussel
og nedbrudt Tilstand som en Art Trøst i den
reale Gjenvordighed, som en Art aandelig
Erobring, der skulde trøste for de materielle Tab.
Men den har bevaret en sørgelig Mangel som
Minde derom.
Det hænder undertiden den Danske i Udlandet,
at en Fremmed efter nogle Samtaler om
Danmark retter det Spørgsmaal til ham:
«Hvorledes kan man lære Deres Lands Bestræbelser at
kjende? Har Deres Samtids Litteratur udviklet
en eller anden haandgribelig og letfattelig Type?»
Den Danske vil være i Forlegenhed med Svaret.
De Fleste vide saa omtrent, hvilken Art og Klasse
af Typer det var, som det 18de Aarhundrede
testamenterede til det 19de. Lad os nævne et
Par af Hovedrepræsentanterne for et enkelt Lands
Vedkommende, for Tydsklands. Der er Nathan den
Vise, Oplysningsperiodens Ideal, det vil sige
Tolerance, ædel Humanitet og gjennemført Rationalisme.
Man kan neppe sige, at vi have fastholdt
dette Ideal eller ført det videre, som det f. Ex.
skete i Tydskland ved Schleiermacher og siden ved
saa mange Andre. Det er Mynster, som var vor
Schleiermacher, men man veed, hvilken Afstand der
er mellem Schleiermachers Liberalitet og hins
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
